Det danske atomaffald skal alligevel ikke graves ned i et slutdepot. I stedet skal muligheden for at opbevare det farlige affald i et midlertidigt lager undersøges. Det er en dyr model, påpeger eksperter.

Et enigt Folketing har droppet idéen om at bygge et endeligt slutdepot til det danske atomaffald fra Risø og vil nu i stedet undersøge muligheden for at etablere et såkaldt mellemlager, hvor det radioaktive affald kan opbevares i op mod 100 år.

»I Socialdemokraterne vægter vi meget, at der i løbet af de næste årtier kan komme teknologiske løsninger, som kan være os behjælpelig med håndteringen af det her affald,« lyder det fra sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), der bakkes op af Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde (V):

»Og så skal man være opmærksom på, at der er mange andre lande, der har væsentligt mere erfaring med håndtering af atomaffald,« siger hun og henviser til muligheden for med tiden at eksportere det uønskede affald til et andet land.

Hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har chefkonsulent Peter Graversen undersøgt mulighederne for deponeringen af det radioaktive affald fra Risø. Han henviser til, at det ikke er sikkert, at det overhovedet er en mulighed at eksportere det danske atomskrot.

»Man har forsøgt at komme af med det siden 2003. Man må bare konstatere, at man har prøvet indtil nu, og at det ikke er lykkes,« siger han, men understreger, at man ikke kan udelukke, at eksport på et tidspunkt kan blive en mulighed.

Sammen med Dansk Dekommissionering har GEUS udarbejdet en rapport, der fremlægger fordele og ulemper ved både slutdepot og mellemlager. Rapporten konkluderer, at et mellemlager vil være en »betragtelig udgift for det danske samfund«.

»Det skal være bemandet i de 100 år, det står. Nu ved vi ikke, hvor mange ansatte, det kræver, men udgiften skal jo lægges oveni selve udgiften til bygningen af lageret, og derudover er mellemlageret kun midlertidigt - og derfor skal man lægge udgifterne til et slutdepot oveni,« siger Peter Graversen.

Men udgifterne må ikke blive det afgørende, pointerer sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der har siddet for bordenden i forhandlingerne.

»Det er slet ikke det afgørende. Jeg er optaget af, at vi finder en løsning, som danskerne kan være helt trygge ved,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Det næste års tid skal mulighederne for at etablere et mellemlager undersøges, og så skal partierne mødes igen for at afgøre, hvordan og hvor lagret skal opføres. I de overvejelser bør sikkerheden spille den største rolle, mener Peter Graversen:

»Det skal for eksempel ikke ligge i et område, hvor der er koncentreret drikkevandsforsyning, og man skal også tage hensyn til oversvømmelser, jordskælv, terrortruslen og flystyrt.«

I Struer er borgmester Mads Jakobsen (V) svært tilfreds med beslutningen om at droppe slutdepotet for nu. Struer var nemlig sammen med Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm udpeget som mulig destination for et slutdepot.

»Jeg er simpelthen så tilfreds, det kan jeg love dig for. Mellemlageret er den bedste løsning,« siger borgmesteren.

Adspurgt om et mellemlager så kan ligge i Struer, når borgmesteren er tilhænger af modellen, lyder svaret, at det ikke er »det mest oplagte sted at kigge til«, men at Risø ved Roskilde derimod er et »naturligt« valg, fordi affaldet befinder sig der i forvejen.