Regeringen vil bruge 30 millioner kroner på at undersøge, om tosprogede elever bliver dygtigere, hvis de bruger modersmålet i skolen. »En våd klud i hovedet,« mener K. Verdensklasse, siger Skolerådet.

Modersmålsundervisning kommer nu tilbage til folkeskolen efter ti år i skammekrogen. På 200 folkeskoler landet over vil der efter sommerferien kunne høres arabiske og tyrkiske gloser i almindelige timer i dansk, matematik og naturfag. Det storstilede forsøgsprogram, der løber op i knap 30 millioner kroner, skal afklare, om eleverne bliver dygtigere til skolens fag, og hvilken form for sproglig støtte der bedst hæver deres faglige niveau, skriver Berlingske.

- Vi har en stor udfordring, fordi børn med anden etnisk baggrund klarer sig markant dårligere i den danske folkeskole. Men vi mangler systematisk viden om, hvordan de bliver sprogligt og fagligt dygtigere. Vi skal væk fra at synes og tro. Med forsøgsprogrammet får vi rent faktisk at vide, om det virker eller ej, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der dog ikke vil genoplive den lovpligtige modersmålsundervisning, som VK-regeringen fik afskaffet i sin første skoleforlig i 2002.

- Vi har ikke nogen planer om at gøre modersmålsundervisning obligatorisk, understreger Christine Antorini.

Men regeringen burde have rådført sig med partierne i folkeskoleforligskredsen, kritiserer de borgerlige.

- Antorini ved, det er en våd klud i hovedet på os, for vi synes, at børn skal undervises på dansk. Så kan det godt være, at ministeren kalder det en forsøgsordning, men vi taler altså om, at modersmålsundervisningen skal foregå på mere end 200 skoler, så det er meget mere end det. Ministeren burde have taget det op i folkeskoleforligskredsen, siger Mai Henriksen (K).

Frem til forliget i 2002 var kommunerne forpligtede til at tilbyde modersmålsundervisning, men derefter blev det frivilligt, og statsstøtten bortfaldt. Resultatet var et markant fald i tilslutningen, og værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) ser gerne, at det fortsætter sådan.

- Jeg synes, det lyder som et fuldstændig håbløst projekt, som man bruger næsten 30 millioner kroner på. Det er vældig godt, at børn kan tale sproget fra det land, de eller deres forældre kommer fra, men det er ikke folkeskolens opgave. Det er forældrenes opgave, og de kan tale sproget hjemme, siger hun.

De Radikale har tidligere talt varmt for at gøre modersmålsundervisning obligatorisk for kommunerne, men børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R) vil ikke lægge sig fast på en bestemt model:

- Det er ikke gratis, og nu tager vi det første skridt. Så må vi se på, hvordan vi kan prioritere modersmålsundervisningen, når vi har resultaterne.

Forsøgsprogrammet indeholder en bred vifte af sprogstøtte, fra modersmålsundervisning i arabisk og tyrkisk til »almen sprogforståelse«, hvor alle elevers sproglige opmærksomhed og ordforråd styrkes. Forsøgene skal også teste, om sprogstøtten er gavnlig for de øvrige elever i klassen – også danske elever.

- Jeg vurderer det til at være det mest ambitiøse forsøgsprogram i hele verden på dette område, fordi man én gang afprøver så mange forskellige metoder til styrkelse af de tosprogede elevers udbytte af skolegangen. Det er et meget stort forsøg, siger Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådet, som har anbefalet regeringen at iværksætte forsøgsprogrammet.

Inspirationen kommer fra gode erfaringer fra folkeskoler, der har forsøgt sig med forskellige former for sprogstøtte. Abildgårdskolen i Odense, der har 90 procent tosprogede fra 24 forskellige nationer, har således tilbud om modersmålsundervisning eller almen sprogforståelse.

- I modersmålsundervisningen arbejder vi med det samme, som de har haft i de almindelige timer. For eksempel lærer de om nyrer, hjerte og lunger på arabisk, somalisk eller tyrkisk, hvis de har haft det i natur/teknik. I almen sprogforståelse lærer eleverne, hvad abstrakte begreber og udtryk hedder på forskellige sprog. Hvis de ikke selv kan ordet på modersmålet, spørger de deres forældre. Vi inddrager forældrene og værdsætter elevernes modersmål og kulturelle baggrund, siger skoleleder Allan Feldskou.