Tidligere formand for Venstre og eksstatsminister Anders Fogh Rasmussen foreslår en fusion mellem partierne Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

Det siger han til TV 2 i forbindelse med Venstres landsmøde i Herning lørdag.

»Jeg synes, at det er meget realistisk at have den vision, at de fire igen kan samles under én hat.«

»Det vil tage lidt tid. Der er nogle personspørgsmål, men ved du hvad: De strømninger, jeg ser hos de andre partier, kan stadig rummes i ét stort liberalt parti,« siger Fogh.

Den tidligere statsminister fik idéen efter at have hørt partikollegaen Bertel Haarder lufte tanker om en fusionering mellem Venstre og Liberal Alliance.