Har politikerne løjet for danskerne i årevis? Har de sovet i timen? Eller har de bare været godtroende?

Det er de spørgsmål, der melder sig, når man læser citater (se nederst i denne artikel), hvor skiftende statsministre og toppolitikere garanterer, at EU ikke får indflydelse på vores danske sociale ydelser - og at vi ikke kommer til at fungere som et tag-selv-bord for udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa.

- EU har ingen indflydelse på, hvordan vi indretter vores sociale ydelser, sagde Poul Nyrup Rasmussen i 1998.

- Arbejdstagere fra de nye medlemslande får ikke adgang til at modtage sociale ydelser, sagde Anders Fogh Rasmussen i 2003.

Udtalelser, der klinger hult nu, hvor Socialdemokraterne og Venstre er i blodigt skænderi om, hvorvidt østarbejdere skal kunne sende børnecheck hjem til Polen eller Rumænien efter en måneds arbejde i Danmark.

Allerede i 1957 fastslog Rom-traktaten, at vandrende arbejdstagere skal behandles på samme måde som statsborgere i det land, de kommer til, når det gælder social tryghed. Og det har også været gældende for Danmark, siden vi meldte os ind i EF i 1973.

- Jeg mener ikke, at man kan sige, at politikerne har løjet, siger EU-eksperten professor Marlene Wind, Københavns Universitet.

- Jeg mener, at de dels har haft vanskeligt ved at forudse udviklingen, men også at de – i den lovgivning, de har lavet i EU-regi gennem årene – måske burde have udvist mere rettidig omhu og om ikke andet så have forklaret vælgerne, at vandrende arbejdstagere naturligvis ville få del i vore velfærdsydelser, når de arbejder og betaler skat i Danmark, siger Marlene Wind.

’De vidste det’

Jens Peter Bonde, der har været medlem af EU-Parlamentet i 29 år for Folkebevægelsen mod EF og Junibevægelsen, har ikke meget tilovers for de danske toppolitikeres tiltro til EU.

- Politikerne har været grænseløst naive. Og døve for advarsler, for vi har advaret om denne udvikling mange gange, siger EU-parlamentarikeren og -modstanderen.

- Faktum er, at en polak kun skal arbejde her ni timer i en pølsevogn, så får han adgang til det rene paradis med SU, dagpenge og børnecheck. Man behøver nemlig kun ni timers arbejde om måneden, og hvis man tog en sag ved EU-retten, ville den sikkert godkende fem timer.

- Der er 505 mio. mennesker i EU, og de 5,6 mio. af dem har helt andre vilkår end alle de andre. Det er danskerne, og de har et helt særligt system, hvor man betaler utroligt meget ind til fællesskabet, og hvor man til gengæld kan trække enormt meget ud. Det betyder, at hvis vi rejser ud til andre europæiske lande, er vi næsten ikke berettiget til noget. Men hvis andre rejser hertil, er de berettiget til sociale ydelser, som virker gigantiske i forhold til hjemlandene, hvis vi taler om østlandene. Og hvis politikerne ikke har vidst det, så har kyndige folk i ministerierne i hvert fald vidst det. Vi har også gjort opmærksom på det og foreslået en social protokol i 1997. Men vi har hele tiden talt for døve øren, siger Jens Peter Bonde.

Vildledning

Hele sagen om børnechecken og det kommende slagsmål om dagpengene viser tydeligt, at skiftende statsministre har ført danskerne bag lyset, mener spidskandidaten for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari. Hun mener, at de EU-positive partier bør leve op til deres løfte til danskerne og sikre et velfærdsforbehold:

- Ja-sigerne har altid anklaget Folkebevægelsen og EU-modstanderne for at føre skræmmekampagner og vildlede befolkningen, når vi har advaret imod udviklingen i EU. Men den aktuelle problemstilling viser netop, at det er ja-siden, der bevidst eller ubevidst har vildledt danskerne om, hvilke konsekvenser EU ville få for vores velfærdssystem.

- Det EU, vi ser i dag, er et EU, der blander sig i alt det, som ja-sigerne lovede, det aldrig ville blande sig i – herunder de sociale ydelser. Enten må Folketinget give danskerne mulighed for at stemme om, at EU skal have indflydelse på vores sociale ydelser. Eller også må regeringen arbejde for et velfærdsforhold, så vi kan sætte en stopper for EUs forsøg på at underminere velfærdssamfundet, siger Rina Ronja Kari.

Lykketoft: Utilsigtet virkning

BT har forelagt ophavsmændene citaterne, men det er kun Folketingets formand Mogens Lykketoft (S), der har ønsket at svare:

- Vi tog ikke fejl dengang. Den aktuelle diskussion handler om, hvordan man samordner de meget forskellige sociale og arbejdsmarkedsmæssige systemers rettigheder for vandrende arbejdere. Og den måde, man hidtil har skrevet og fortolket reglerne herom, giver nogle utilsigtede virkninger, som vi skal prøve at rette. Men der er ingen fra EU, der kan kræve, at vi laver om på vort eget system, siger Mogens Lykketoft.

Her er citaterne:

Foto: Thomas Sjørup
Vis mere
’’Den sociale lovgivning er helt vores egen. Der vil ikke komme nogen forringelser efter krav fra EF. Det er slået udtrykkelig fast i Edinburgh-aftalen, at det enkelte land helt bestemmer sin sociallovgivning".

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister, 15. maj 1993, før afstemningen om Edinburgh-traktaten, BT   

Foto: MICHAEL MEDGYESI
Vis mere
’’Vi bestemmer fortsat vor fordelingspolitik og størrelsen af vore sociale ydelser, så alle myter om angreb på folkepensionen eller hele velfærdssystemet kan manes definitivt i jorden som det pure opspind, det altid har været".

Mogens Lykketoft (S), finansminister, 4. maj 1993, Politiken 

Foto: VIBEKE TOFT
Vis mere
’’Der kan svares kort på, hvad et ja til Amsterdamtraktaten vil betyde for folke- og førtidspensionen. Svaret er ingenting. EU har ingen indflydelse på, hvordan vi indretter vores sociale ydelser og får det heller ikke efter et ja til Amsterdamtraktaten".

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister (S), 15. maj 1998 ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, Ekstra Bladet   

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere
’’Som en sikkerhedsforanstaltning vil vi gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked, på en sådan måde, at arbejdstagere fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser".

Anders Fogh Rasmussen (V) statsminister, ved østudvidelsen i 2003, Altinget

Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere
’’Nu kan danske lønmodtagere sove trygt og roligt. EU-udvidelsen vil ikke føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne kan glæde sig over, at de får adgang til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Og vi kan alle glæde os over, at vi har fået sat hegn om de danske velfærds-ordninger".

Claus Hjort Frederiksen (V), beskæftigelsesminister, 4. december 2003, Berlingske

Foto: Rune Evensen
Vis mere

’’Der bliver fri adgang til arbejdsmarkedet for dem, der kan og vil arbejde, men ikke fri adgang til sociale ydelser".

Anders Fogh Rasmussen (V), statsminister, 2003