Første Venstre-oprører retter ind:
Hun trodsede tidligere partilinjen og ville ikke afvise at gøre det igen. Men efter Troels Lund Poulsens kontante ultimatum lover hun nu at rette ind – selv når det strider mod hendes egen overbevisning.

Hun trodsede tidligere partilinjen og ville ikke afvise at gøre det igen. Men efter Troels Lund Poulsens kontante ultimatum lover hun nu at rette ind – selv når det strider mod hendes egen overbevisning.

Fremover er der ikke plads i Venstres folketingsgruppe, hvis man nægter at rette ind efter partiets linje.
Det slog Venstre-formand Troels Lund Poulsen fast søndag efter et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde.
Og nu reagerer den første af de fem Venstre-politikere, der i september stemte imod partiets linje om gødskningsloven.
Det nyvalgte folketingsmedlem Amanda Heitmann, som tidligere ikke villet afvise at stemme imod partilinjen igen, retter nu ind:
»Jeg anerkender fuldt ud, at det forpligter at være medlem af Venstres folketingsgruppe. Det betyder også, at man nogle gange skal bakke op om beslutninger, som ikke svarer fuldstændigt til ens eget synspunkt. Det ansvar tager jeg på mig,« skriver hun på facebook og tilføjer:
»Jeg ønsker at være en del af Venstre og Venstres folketingsgruppe, og jeg vil loyalt følge de beslutninger og den politiske linje, vi træffer i fællesskab.«
Samtidig understreger hun, at der fortsat skal være plads til en »god og åben intern dialog, også når holdningerne er forskellige«.
Preben Bang Henriksen, Anni Matthiesen og Peter Juel-Jensen har fortsat ikke kommenteret hovedbestyrelsesmødet. Også Søren Gade stemte mod Venstre linje, men han har siden forladt Folketinget.