Valgkampens første partilederdebat er overstået. Og bølgerne gik højt. Blandt andet måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen bede om ro.

B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup fælder dom over den første debat.

Hun var bedst: Pia Olsen Dyhr.

»Hun taler, så det er til at forstå, og når hun taler, lytter hele rækken af partiledere. Det er ellers sjældent, det sker, uden at der bliver rullet med øjnene.«

»Efter en længere ophidset tirade fra Paludan, som kunne give enhver kulturradikal PTSD, trak hun tempoet helt ned igen, og med et trylleslag for hans iver forvandlet til hendes ro.«

Hun var dårligst: Pernille Vermund.

»Hende behagelige facon gjorde hende nærmest irrelevant i aftenens debat. Til sammenligning lykkedes det for Paludan at få alt til at handle om muslimer.«

»Okay, han var rablende, men i det mindste ikke kedelig. Selv en ellers lidt nervøs Stig Grenov gav Vermund store problemer.«