Blandt landets kommunalvalgskandidater er der stor uenighed om, hvorvidt der bør føres valgkamp på flere sprog for at nå udlændinge uden dansk pas.
I Venstre, oplyser partiets politiske ordfører Jan E. Jørgensen, at de har lavet »enkelte« plakater og visitkort med omkring fem forskellige sprog på.
»Der er mange udenlandske statsborgere, især i de store byer, som kan stemme til kommunalvalget, der ikke er klar over det,« siger Jan E. Jørgensen til B.T.
Han stiller op i Frederiksberg Kommune:
»Det er en stor vælgergruppe, som vi gerne vil have i tale, og som vi håber på, vil sætte sig ind i, hvad kommunalvalget handler om.«
Nogen vil være forarget over, at partier fører valgkamp i Danmark på et andet sprog end dansk. Hvad tænker du om det?
»Jeg tænker, at der altså også er tale om nogle mennesker, der betaler kommuneskat, og som er med til at finansiere vores velfærd,« lyder det.
Venstre er langt fra det eneste parti, der benytter sig af denne finte.
I Radikale Venstre har man ligefrem hængt valgplakater op på ti forskellige sprog.
Ifølge en valgforsker er initiativerne gode, fordi de hjælper med at øge valgdeltagelsen blandt udlændinge uden dansk pas, der udgør hver tiende vælger.
Men dét argument køber Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn slet ikke. Han stiller op til Borgerrepræsentationen i København.
»Jeg synes, det er forrykt, at vi i vores offentlige rum skal til at kommunikere demokratiet på andre sprog end det danske,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Vi befinder os i Danmark, og det sender mildest talt et mærkeligt signal at kommunikere på eksempelvis arabisk til borgere, der ikke har gjort den indsats at lære vores sprog.«
Men er det ikke en god idé at få kommunikeret til nogle af de her grupper, at der er valg, så de kan tage del i demokratiet?
»Nej. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at borgere uden dansk statsborgerskab – der så heller ikke taler det danske sprog i det her tilfælde – skal have mulighed for at påvirke samfundet gennem et valg,« siger Mikkel Bjørn.