Hos fløjpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten er man forenet i skuffelsen over tirsdagens afgørelse hos EU-Domstolen, der godkender hovedparten af EU’s direktiv om mindsteløn.
De to partier havde håbet, at Domstolen ville annullere hele direktivet, fordi det i deres optik overskrider beføjelserne for EU's indblanding i medlemsstaterne.
- Jeg synes, det er en stærkt problematisk dom, der går imod det, vi altid er blevet lovet som medlemsland i EU - at arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik skal bestemmes i Danmark af Folketinget, siger Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
I Enhedslisten er man ”skuffet” over dommen, fordi man mener, at mindstelønsdirektivet kan være til arbejdsgivers fordel og ikke være et værn mod fattigdom i Europa.
Men beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez fremhæver stadig positive aspekter.
Domstolen annullerer nemlig dele af direktivet, fordi det overskrider EU's kompetencer.
Det drejer sig om de bestemmelser, der medfører ”direkte” indgreb i lønfastsættelsen og i organisationsretten.
Slagsmålet har nemlig bestået i, at Danmark ikke vil indføre mindsteløn på ordre fra EU. I Danmark bestemmes lønnen af arbejdsmarkedets parter, lyder argumentet.
Det kaldes den danske model.
I flere andre EU-lande har man dog ikke en tilsvarende model. Her har der været et ønske om en lovbestemt mindsteløn, der kan sikre ens vilkår.
Domstolen giver Danmark ret i, at EU ikke må blande sig "direkte" i lønfastsættelsen og organisationsretten.
Derfor mener Enhedslisten, at sagen er et godt eksempel på, at det kan nytte at presse EU-systemet.
- Det viser jo, at det var vigtigt og korrekt af Danmark at anlægge sagen, siger Victoria Velasquez.
- Hvis ikke sagen var blevet anlagt, var det ikke sket.
Dansk Folkeparti ser dog ikke de samme lyspunkter, som Enhedslisten påpeger. Anders Vistisen mener, at dommen kan åbne en ”ladeport” for utidig EU-indblanding.
- Det er ikke blevet den hegnspæl for EU’s magt, som man fra dansk side havde håbet på, siger han.
/ritzau/