Prøvesystemet i forhold til sprogkravet i forbindelse med at opnå dansk statsborgerskab fungerer ikke godt nok.

Det mener et flertal i Folketinget, heriblandt regeringspartierne SF, Moderaterne og De Radikale.

Det skriver Jyllands-Posten, som har afdækket, at sprogkravet til statsborgerskabet kan opfyldes, uden at udlændinge rent faktisk kan tale dansk.

- Jeg forstår det simpelthen ikke. At man laver danskprøver på den måde, undrer mig, siger SF's medlem af Folketingets indfødsretsudvalg Kirsten Normann Andersen.

Hun henviser til, at Jyllands-Posten har beskrevet, at udlændinge for eksempel kan få dansk statsborgerskab uden at skulle dokumentere, at de kan tale dansk. Desuden kan udlændinge også opnå dansk statsborgerskab ved at lære prøverne udenad inden dansktesten.

Kirsten Normann Andersen vil have udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til at undersøge, hvordan prøverne kan laves om.

Hun har lagt mærke til, at der er borgere, som har fået dansk statsborgerskab, men som ikke taler dansk, og at "det her kan være forklaringen, og det er ikke godt nok".

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, kalder det "bekymrende og skræmmende, at man kan bestå prøven uden reelt at kunne dansk".

De Radikales medlem af Indfødsretsudvalget, Magnus Georg Jensen, siger ligeledes, at der skal ske ændringer på området.

Bødskov udtaler til Jyllands-Posten, at der kigges nærmere på kravene.

- Derfor bliver det også en del af forhandlingerne, om vi kan skærpe kravene til danskkundskaber, når vi skal lave en ny aftale om betingelserne for at få statsborgerskab, siger han til mediet.

Danmarksdemokraternes indfødsretsordfører, Ulrik Knudsen, er ikke imponeret.

- Regeringen har jo tænkt sig at dele statsborgerskaber ud til højre og venstre, og den har ikke engang styr på, om dem, den deler statsborgerskab ud til, kan tale dansk. Det her er bare en af mange grunde til, at den nuværende uddeling af statsborgerskaber skal sættes på pause, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Tildelingen af statsborgerskaber er et ganske varmt politisk emne på Christiansborg i disse dage. Omdrejningspunktet er et lovforslag, som næste år vil gøre 2055 udlændinge til danske statsborgere.

Regeringen meddelte i oktober, at der skal laves en screeningsmodel, der skal bruges til at undersøge, om personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, har antidemokratiske holdninger.

En ekspertgruppe, som skal undersøge mulighederne for en screeningsmodel for statsborgerskabsansøgere, er dog forsinket i sit arbejde. Det ventes afsluttet i marts 2027.

Regeringen har besluttet, at man vil fremsætte lovforslaget med de 2055 personer, inden en screeningsmodel er klar.

Den seneste tildeling af statsborgerskaber faldt sammen med udskrivelsen af folketingsvalget, der blev afholdt i marts i år, og lovforslaget med de 2055 personers statsborgerskab blev derfor udskudt.

Flere partier - eksempelvis Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - har dog påpeget, at en række personer ifølge partierne burde fjernes fra lovforslaget, fordi personerne ifølge partierne har "udvist antidemokratiske holdninger".

RITZAU