Imamer skal sidestilles med præster og dermed ikke kunne blive nævninge eller domsmænd, mener flere partier.

København. Et flertal i Folketinget vil nu forbyde imamer at blive domsmænd eller nævninge.

Det skriver Information.

Det sker med henvisning til, at såkaldt gejstlige fra de anerkendte/godkendte trossamfund, herunder præster, fra gammel tid er udelukket fra at bestride hvervet som domsmand eller nævning.

Der gælder imidlertid ikke et tilsvarende forbud for imamer.

- Vi synes ikke, at imamer skal kunne blive domsmænd eller nævninge, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, til Information.

- Så kan de sidde der og dømme efter sharia, eller hvad ved jeg. Det ville se kønt ud. Derfor må vi have det skåret ud i pap, at imamer selvfølgelig ikke kan blive domsmænd eller nævninge.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) oplyser således i et svar til Folketingets retsudvalg, at nok er det Kirkeministeriets "vurdering", at imamer og andre religiøse forkyndere, der i et anerkendt/godkendt trossamfund udfylder den samme rolle som en præst, også er omfattet af retsplejelovens § 70, der udelukker såkaldt gejstlige fra at være nævninge og domsmænd.

Men forbuddet gælder i givet fald kun for forkyndere fra netop anerkendte/godkendte trossamfund.

I dag er der 27 anerkendte/godkendte islamiske og islaminspirerede trossamfund i Danmark, men der er ikke registreringspligt for trossamfund, og der findes en del, som ikke er anerkendt ved kongelig resolution eller siden er blevet godkendt.

Den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus tilhører ikke et godkendt trossamfund, men er organiseret i en godkendt forening. Og imamer herfra vil ikke være udelukket fra at blive nævninge eller domsmænd.

Socialdemokratiet og Alternativet er enig med Dansk Folkeparti i, at der ikke bør være forskel på religiøse forkyndere.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener til gengæld, at det er afgørende, om nævninge og domsmænd lever op til retsplejelovens bestemmelser om, at de også skal være uberygtet og altså ikke straffet for noget alvorligt samt have valgret til Folketinget og ellers kunne "fyldestgøre" deres pligter.

/ritzau/