Det er næsten en umulig opgave for politikerne at få flest mulige væk fra offentlig forsørgelse. Det store flertal af kontanthjælpsmodtagere hænger nemlig fast i systemet, viser nye beregninger.
Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på tirsdag ventes at præsentere regeringens bud på en førtidspensionsreform, lyder startskuddet samtidig til politiske forhandlinger om de mest omfattende arbejdsmarkedsreformer herhjemme i nyere tid.
Det skriver Ugebrevet A4.
Udover førtidspensionen skal blandt andet kontanthjælpen kulegraves. Alt sammen med henblik på at få flest mulige væk fra offentlig forsørgelse.
Men politikerne stiller sig selv over for en næsten umulig opgave, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det store flertal af kontanthjælpsmodtagere hænger nemlig fast i systemet, viser de nye AE-beregninger.
I analysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt samtlige 120.444 personer, der var på kontanthjælp i uge 34 i august 2010, og set hvordan de var forsørget præcist et år senere. Tallene viser, at knap syv ud af ti præcist et år senere stadig hang fast på kontanthjælp.
Analysen viser med al tydelighed, at jo længere tid en person har været på kontanthjælp, jo mindre er chancen for at komme ud af ordningen igen. Hver tiende person, der har været på kontanthjælp i mere end tre år, ender på førtidspension, viser AE’s beregninger.
- Det her illustrerer, at jo før, man får folk væk fra kontanthjælp, jo større er chancen for succes. Det er altså op ad bakke, hvis ikke vi får gang i beskæftigelsen, siger direktør Lars Andersen, AE, til Ugebrevet A4. Notatet dokumenterer ifølge Lars Andersen, hvilken gigantudfordring politikerne har foran sig, når beskæftigelsesministeren i næste uge antænder en tretrinsraket af arbejdsmarkedsforhandlinger, der skal begrænse tilgangen til førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.
Men det får ikke politikerne til at miste modet.
- Min vision er, at der skal være langt færre - og allerhelst slet ingen - jobklare kontanthjælpsmodtagere, der går langtidsarbejdsløse. Men det vil kræve meget, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.
Den konservative arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, vurderer, at et realistisk bud på en løsning er at kræve, at alle ledige, der ikke har en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, skal uddanne sig. Gymnasium, HF og andre ungdomsuddannelser er ikke længere nok på en ledigs cv, påpeger hun og er dermed på linje med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Udover at antallet af personer på kontanthjælp skal begrænses, er samtlige arbejdsmarkedsordførere, som Ugebrevet A4 har talt med, også enige om at begrænse antallet af førtidspensionister fremover.
