Skal man kræve at dem, der skal arbejde med samfundets svage børn, unge og ældre har en ren straffeattest? 

Ikke hvis det står til regeringen og KLs (Kommunernes Landsforening, red.) nylige forslag.

Et forslag, der skal fjerne krav om straffeattest på sociale tilbud og for plejefamilier – og et forslag, der er blevet modtaget med stor vrede. Ikke mindst frygt. 

Det er blandt andet tilfældet for Oskar Rubin, hvis lille nonverbale søn Viggo ikke kan råbe op. 

Læs også
Desperat far raser over regeringens forslag: 'Min søn kan ikke råbe op' 

»Det er fuldstændig vanvittigt, at man vil fjerne en sikkerhedsforanstaltning for udsatte borgere. Jeg er både vred og ked af det over, at mennesker, der er dømt, i princippet kan få frit lejde,« udtalte faren til B.T. onsdag. 

Nu reagerer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på kritikken. Det gør hun i et skriftligt svar til B.T.

»Når det gælder forslaget om at ophæve pligten til at indhente straffeattester, så er det alene pligten, der lægges op til at ændre på. Muligheden for at indhente straffeattester vil fortsat være der, og jeg går ud fra, at arbejdsgiveren vil gøre det, når det giver mening,« oplyser ministeren og tilføjer: 

»For det er ikke altid, det giver mening at indhente en straffeattest – eksempelvis hvis en medarbejder altid har været ansat i kommunen. Til gengæld giver det mening, hvis der er tale om en ny medarbejder.«

Oskar Rubin er en af dem, der er rasende over regeringens forslag. Hans femårige søn, Viggo, der er svært handicappet, skal en dag på et botilbud – og her ønsker hans far bestemt ikke, at en tidligere kriminel kan blive ansat. 
Oskar Rubin er en af dem, der er rasende over regeringens forslag. Hans femårige søn, Viggo, der er svært handicappet, skal en dag på et botilbud – og her ønsker hans far bestemt ikke, at en tidligere kriminel kan blive ansat.  Privat

B.T. ville blandt andet gerne have haft svar på, hvordan man vil sikre sig, at der ikke bliver ansat mennesker med onde hensigter til at tage sig af udsatte borgere. 

Hvordan man vil forsvare at fjerne sikkerhedsforanstaltningen. Ikke mindst om afbureaukratisering overstiger borgeres sikkerhed. 

Ministeren har ikke svaret på B.T.s spørgsmål, men derimod sendt en overordnet kommentar. 

Her kommer Pernille Rosenkrantz-Theil også ind på den nylige handicapaftale fra maj, hvor et af initiativerne netop går ud på at »afdække, om borgere med handicap er tilstrækkeligt beskyttede i forhold til tidligere dømtes mulighed for ansættelse på det sociale område.« 

»Den afdækning skal undersøge, om offentlige, private og selvejende tilbud bør have bedre muligheder for at indhente børneattester og straffeattester på ansøgere, end de har i dag,« skriver hun og fortsætter:

»Samtidig har regeringen og KL som led i økonomiaftalen aftalt en række forenklingsforslag, som samlet set vil bidrage til en afbureaukratisering af blandt andet socialområdet.«

Et af de 'forenklingsforslag', er, som nævnt, at fjerne kravet om at indhente straffeattester for ansatte på sociale tilbud og for plejefamilier. 

»Det er to separate spor, og jeg ser frem til at se nærmere på, hvad afdækningen i regi af rammeaftalen giver anledning til,« afslutter ministeren.

B.T. har også foreholdt KL kritikken. De ønsker ikke at kommentere på sagen, men henviser derimod til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.