Fra oktober, det vil sige torsdag, kan et landbrug undtage hele eller dele af sin besætning, hvis køerne sidste år har udvist symptomer på grund af fodertilsætningsstoffet Bovaer, som skal reducere dannelsen af drivhusgassen metan i køers fordøjelse.

Det siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) onsdag på et samråd om brugen af Bovaer.

- For mig kommer dyrevelfærd i første række, siger ministeren.

- Derfor er det vigtigt, at vi nu har udvidet undtagelsesmulighederne yderligere, og det er vigtigt, at de landmænd, som har oplevet udfordringer, har brede muligheder for at undtage deres køer, mens de landmænd, som kan få Bovaer til at fungere, fortsat kan få tilskud inden for de eksisterende rammer, siger Christian Rabjerg Madsen.

I dag er mulighederne således, at landbrugerne kan undtage køer fra Bovaer-fodring, hvis det vurderes, at køerne udviser symptomer på sygdom.

Kravet for at få kompensation for Bovaer er, at stoffet er blevet givet til malkekvæget i mindst 80 dage i løbet af året.

Det blev i 2025 lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere køernes udledning af metan.

Det kan ske enten ved hjælp af Bovaer eller ved at tilsætte mere fedt til foderet. Flere landmænd har i forbindelse med tilsætningen af Bovaer berettet om sygdom og mistrivsel blandt deres køer.

Flere har også oplevet, at køerne har givet mindre mælk, efter at de har indtaget foderstoffet.

- Vi skal i mål med at reducere landbrugets klimaudledninger frem mod 2030. Det er en væsentlig del af den grønne omstilling, at vi har virkemidler, der faktisk virker, siger ministeren med henvisning til Bovear, som han kalder en "en vigtig brik".

Fra Enhedslisten og Alternativet, som har indkaldt til samrådet, er der bekymring for dyrevelfærden. Brugen af Bovaer og konsekvenserne af den skal undersøges yderligere.

At flere køer nu kan undtages er ifølge Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Rasmus Vestergaard Madsen, et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok.

- Spørgsmålet er, om det, ministeren er kommet med i dag, er godt nok. Nej, det mener vi ikke. Vi har politisk aftalt, at de klimavirkemidler, som skal bruges i landbruget, ikke må gå negativt ud over dyrevelfærden for blandt andet køerne, siger Rasmus Vestergaard Madsen.

Aarhus Universitet er - efter bestilling fra regeringen - ved at undersøge konsekvenserne for dyrevelfærden ved brugen af Bovaer. Den rapport ventes først klar i 2029, er meldingen.

Enhedslisten og Alternativet mener, at fodringskravet med Bovaer skal sættes på pause, indtil den undersøgelse er færdig, så det kan vurderes, at køer ikke påvirkes negativt af Bovaer-fodring.

Alternativets Torsten Gejl mener, at Christian Rabjerg Madsen skal være mindre klimaminister og mere dyrevelfærdsminister.

- Det vil være en god idé at spille sikkert her. Jeg ved godt, at det er en stor CO2-reduktion, men den kan vi også lave på andre måder, siger Gejl.

Forskere fra Aarhus Universitet har tidligere undersøgt stoffet nærmere efter meldingerne om sygdom blandt køerne.

De meldte ud i maj, at intet tyder på, at køer, der får Bovaer, har en højere dødelighed eller lavere mælkeydelse.

RITZAU