Finansministeriet inviterer lørdag til pressemøde klokken 13. Det skriver ministeriet på Twitter.

Pressemødet vil handle om den økonomiske situation omkring corona, lyder det.

På pressemødet deltager finansminister, Nicolai Wammen (S), og med ham vil også være Peter Hummelgaard (S), Simon Kollerup (S) og Joy Mogensen (S).

På fredagens pressemøde meldte Nicolai Wammen ud, at de nuværende hjælpepakker bliver forlænget.

Nicolai Wammen oplyste også på pressemødet fredag, at det handler om, at vi skal passe på de danske virksomheder samtidigt med, at vi passer på hinanden.

Indtil videre er der sat 1,3 milliarder kroner af til de nuværende hjælpepakker, men Nicolai Wammen meldte ud fredag, at beløbet nu bliver højere.

Det gør det fordi, at der skal ses på forbedringer af hjælpepakkerne i lyset af de nye restriktioner.

Men Nicolai Wammen kunne ikke sætte konkrete tal på, hvad der skal afsættes til hjælpepakkerne.