DSB må vinke farvel til trecifret millionbeløb fra staten over de kommende år, foreslår regeringen.

København. DSB skal spænde livremmen ind. I hvert fald hvis det står til VLAK-regeringen.

Som del af regeringens finanslovsudspil, der præsenteres torsdag, foreslår regeringen at skære i statens kontraktbetaling til DSB.

Det skal nedbringe statens udgifter til det statsejede jernbaneselskab, der har haft store problemer med blandt andet IC4-tog, der ikke vil køre.

Nu er der dog grund til at tro på, at DSB er kommet i en situation, hvor selskabet kan spare penge uden at det går ud over driften, mener regeringen.

- Der er gennemført en omfattende analyse af jernbanesektoren, der viser, at jernbanedriften kan effektiviseres gennem en bred vifte af tiltag.

- DSB har allerede iværksat en række af de foreslåede initiativer. Det gør det muligt at nedsætte statens kontraktbetaling til DSB med 207 millioner kroner i 2018, 415 millioner kroner i 2019, 622 millioner kroner i 2020 og 829 millioner kroner i 2021, hedder det i regeringens udspil til finanslov.

Besparelserne vil samlet set reducere statens betaling til DSB fra 3800 millioner kroner i 2018 til 3148 millioner kroner i 2021.

Regeringens forslag kommer på et tidspunkt, hvor DSB's regnskab for de første seks måneder af 2017 viser bedre takter end skandaleåret 2016.

Selskabet er tilbage i plus efter et minus sidste år på hele 1,7 milliarder kroner.

I første halvår af 2017 omsatte DSB for 5,1 milliarder kroner, hvilket er en marginal stigning.

DSB fik i alt 1,6 milliarder kroner ind i passageromsætning fra fjern- og regionaltog, 756 millioner kroner ind fra S-tog og 2,1 milliarder kroner fra trafikkontrakter med staten.

Mens mange danskere kan fortælle historier om forsinkelser, når de kører med DSB, så steg punktligheden på fjern- og regionaltog ifølge DSB i første halvår af 2017.

Her kørte 79,1 procent af togene ifølge DSB til tiden mod 72,7 procent i første halvår 2016, der var præget af fejl og sporarbejder.

Punktligheden for S-tog er gået lidt tilbage til 92,0 procent mod 94,1 procent i første halvår af 2016.

Det skyldes ifølge DSB massive sporarbejder på S-togsnettet i første halvår. DSB anfører derudover "fejl på sikringsanlæg" som en grund til det lille fald i punktligheden.

Samlet havde DSB 98,2 millioner kunderejser i første halvår, lidt færre end i samme periode 2016.

/ritzau/