Valgkampstemningen breder sig som en steppebrand. I hvert fald på Christiansborg og på avisernes og TVs nyhedsreadktioner.

Mange politikere og kommentatorer tror ligefrem, at valget bliver udskrevet i denne uge, og de er så sikre at de skriver om det på Facebook og Twitter, så de senere kan prale af, hvor meget ret de havde.

Bortset fra nørderiet om konkrete datoer, er der to hovedskoler omkring hvornår statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver valget, der senest skal afholdes 14. september i år: Før sommerferien eller efter sommerferien.

HER ER FEM GODE GRUNDE TIL, HVORFOR HELLE THORNING-SCHMIDT SKAL GØRE DET NU:

1. Momentum

Alle er enige om, ar statsministeren har et godt momentum lige nu. Hendes troværdighed er høj i forhold til modstanderen Lars Løkke Rasmussen, og hun har klaret flere offentlige opgaver godt: Bl.a. nytårstalen, situationen omkring terrorangrebet i københavn 14. februar, og senest festvitasen omkring dronning Margrethes 75 års fødselsdag. Mange mener, at det momentum vil forsvinde i løbet af sommerferien, og at det skal udnyttes nu.

2. Kampagner

Socialdeemokraterne har de seneste uger brugt millioner på at plastre landet til med store outdoor kampagner, og tilhørende avisannoncer og aktiviteter på sociale medier. Først kampagnen #detdanmarkdukender, og derefter kampagnen med mere konkrete udsagn som hård udlændingepolitik og væk med ventelisterne med mottoet »Vi skal videre« - med ande ord: Du skal stemme på os, så vi kan fortsætte dette arbejde.

3. Økonomi

De store reklamekampagner er dyre, og Socialdemokraterne har foreløbig brugt mange flere penge end Venstre, som bortset fra en lille kampagne om kontanthjælpen og et banner om løftebrud, gemmer krudtet til selve valgkampen. Dertil kommer, at Venstre har langt flere penge at føre valgkamp for, end Socialdemokraterne, så hvis valget ikke bliver afholdt inden sommeren, mener nogle at disse penge vil være spildt.

4. Overraskelsesmoment

Valgudskrivelsen er en beslutning, som statsministeren har helt for sig selv og sine nærmeste politiske samarbejdspartnere. Hun har derfor mulighed for selv at gøre sit eget hold klar, mens modstanderen helst skal tages på sengen, selv om de selvfølgelig også har forberedt sig. Jo længere tid, der går, jo mindre overraskelsesmoment er der. Og venter Thornoing helt til efteråret, er der simpelthen ikke noget overraskelsesmoment tilbage.

5. Meningsmålinger

Meningsmålinger er helt afgørende, ikke mindst gennemsnittet af dem. Selv om mange politikere påstår, at de ikke lader sig påvirke af dem, sluger de meningsmålinger. Der er ingen tvivl om, at hvis der kom to-tre målinger, hvor rød blok havde flertal, ville Thorning straks trykke på knappen. Det er ikke sket endnu og når sandsynligvis heller ikke at gøre det inden 14. september. Men Socialdemokraterne har haft opgangstider i meningsmålingerner siden efteråret. Det går støt fremad, og på det seneste er Venstre gået tilbage. Det er ikke sikkert, at det kan blive ved, og også af den grund kunne det være godt at trykke på valgknappen  nu.

HER ER FEM GODE GRUNDE TIL AT VENTE TIL EFTERÅRET:

 

1. Økonomien

De økonomiske nøgletal har set bedre ud på det seneste. Og finansminister Bjarne Corydon, som er en af de få, der har direkte indflydelse på statsministeren, har en stædig filosofi om, at det er vigtigt at gøre så meget af arbejdet færdigt som muligt, og at S så kan genvælges på baggrund af regeringens resultater. Det taler også for at vente til efteråret.

2. Økonomien

Det går som sagt fremad for Socialdemokraterne, men det går tilbage for de Radikale, og rød blok er stadig ca. 3 procent bagefter blå blok. Det betyder simpelthen, at chancerne for at vinde er ret små. Og hvorfor så ikke vente og håbe på lidt bedre tider. Hvem siger, at det bliver bedre til efteråret, kan man sige. Men Socialdemokraterne håber.

3. Finanslov

Der er fremgang i både økonomien og meningsmålingerne. Men Socialdemokraterne vurderer, at hvis man venter nogle måneder, vil den fremgang være endnu tydeligere. Hun kan ligeså godt vente til, at opsvinget har haft mest mulig effekt. Socialdemokraterne kan håbe, at vælgerne vil øge privatforbruget, at der vil komme mere gang i boligsalget, og at danskerne begynder at se mere positivt på fremtiden. Så kan Finansministeriet justere forventningerne til dansk økonomi og fremlægge en langt mere positiv finanslov.

4. Stress

Med fingeren på valgknappen har Thorning en unik mulighed for at stresse Lars Løkke, Venstre og resten af blå blok. Og det virker. Løkke advarede allerede før jul på et internt gruppemøde Venstres folketingsgruppe at de skulle være helt klar til valget, der kunne komme når som helst, og siden har alle sovet med støvlerne på, men intet sker. Ironisk nok var Løkke selv i samme situation i foråret 2011, hvor folk internt i Venstre argumenterede kraftigt for at udskrive valg og udnytte den positive effekt af nytårstalen. Men Løkke ventede også til efteråret. Og grunden var, at han var i samme situation, som Thorning er nu. Han var bagefter i meningsmålingerne, og havde været det længe.

5. Historieskrivningen

Poul Nyrup Rasmussen diskuterer stadig gerne med folk, om han udskrev valget i november 2001 for tidligt, og om han kunne have fået et bedre resultat ved at vente til senere - sidste frist var marts 2002. Nyrup forsøgte at udnytte en pludselig statsmandseffekt, som han nød godt af på grund af terrorangrebet på USA 11. september 2001. Men det lykkedes slet ikke, og Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og blev for første gang siden 1920 overgået som det største parti i Folketinget. Pointen er, at en statsminister, der taber valget altid siden vil martres af, om han eller hun timede det forkert. Venter man til sidste øjeblik, kan man trøste sig selv med, at man ikke havde andre muligheder.