Der bliver talt stemmesedler igen i Hvidovre Kommune.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
I meddelelsen hedder det blandt andet:
'Hvidovre Kommunes valgbestyrelse har på et møde tirsdag besluttet at gennemføre en ekstra fintælling af alle stemmerne fra kommunalvalget i Hvidovre Kommune. Baggrunden for beslutningen er en begrundet mistanke om en indberetningsfejl af 34 brevstemmer fra et enkelt valgsted.'
'De 34 personlige stemmer ser ud til ved en fejl at være indberettet på den forkerte kandidat internt i et parti. Fejlen kan således få betydning for fordelingen af personlige stemmer inden for partiet – og dermed for, hvilken kandidat der er blevet valgt ind i den nye Kommunalbestyrelse.'
Optællingen blev indledt onsdag morgen.
