For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.
København. Uden større bevågenhed har Danmarks Statistik fastsat en ny grænse for fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen som officiel målesnor blev ellers afskaffet i 2015.
Det skriver Jyllands-Posten.
Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN's verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.
For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.
Det forklarer Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.
- Der var fuld armslængde, så det var os, der besluttede, hvad der er fagligt fornuftigt, siger han til Jyllands-Posten.
Den nye grænse er én ud af tre indikatorer, der skal bruges til at holde øje med fattigdomsudviklingen.
Det var under statsminister Helle Thorning (S), at den tidligere fattigdomsgrænse blev indført. Dengang blev man karakteriseret som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kroner i tre år.
Med den nye version fra Danmarks Statistik regnes en borger tilsvarende som "relativt fattig", hvis vedkommende ét år har en indkomst under 117.000 kroner efter skat.
Den nye metode vil eksempelvis firedoble antallet af danskere, der var fattige i 2016 - sammenlignet med den gamle fattigdomsgrænse.
Studerende og unge, der lige er flyttet hjemmefra, samt personer med en formue, regnes ikke med i opgørelsen over fattige.
Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, stod bag afskaffelsen af fattigdomsgrænsen som socialminister i 2015. Hun mener, at grænsen er misvisende. Blandt andet fordi selvstændige var overrepræsenterede.
- At være omfattet af en sådan fattigdomsgrænse er ikke ensbetydende med, at man reelt også er fattig, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
