I 1969 startede Svend Aukens politiske karriere. Det har været mange politiske år med både medgang og modgang.

I 1969 vælges Svend Auken første gang ind i Folketinget. Han bliver formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe i årene 1975-77. Herefter stryger den allerede nu omstridte politiker til tops i gruppen som politisk ordfører. Auken er arbejdsminister i Anker Jørgensens regering 1977-82. Her indfører den populære minister blandt andet efterlønnen med det formål at afhjælpe ungdomsarbejdsløshed. Efter stiftelsen af Poul Schlüters Firkløverregering i 1982, bliver Auken igen politisk ordfører for Socialdemokratiet. I 1985 vælges Auken som næstformand for Socialdemokratiet. I 1987 bliver Auken formand for Socialdemokratiet efter Anker Jørgensen. Schlüter har siddet på magten i fem år, og der må nye kræfter til i det store oppositionsparti. Under 'Anløbssagen' i 1988 er den siddende Firkløverregering ved at være slidt ned. Statsminister Poul Schlüter anklager fra Folketingets talerstol Auken for at være hovedårsagen til 'Atomvalgets' udskrivelse kun syv måneder efter sidste folketingsvalg. Auken kommer i et voldsomt politisk uvejr udløst af, hvad flere har kaldt en politisk sammensværgelse mod ham.  Under den efterfølgende valgkamp citerer Auken en samtale med den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg, som ikke har fundet sted. Dette skal få fatale konsekvenser for Auken, hvis forhold til de Radikale er forringet betydeligt. Socialdemokratiet vinder alligevel 55 mandater ved valget samme år. Ved folketingsvalget i 1990 vinder Socialdemokratiet hele 69 mandater ved Auken. Alligevel er den historiske sejr ikke nok til et regeringsskifte. Selvom Konservative går tilbage, går Venstre tilsvarende frem. Aukens socialdemokrati går frem på bekostning af SF og Fælles Kurs, og eftersom de Radikale ikke vil støtte Auken, må den sejrende formand se sig slået. I de efterfølgende to år indleder næstformand Poul Nyrup Rasmussen det kampvalg, som ved en ekstraordinær partikongres i Vejle i 1992 afsætter Auken som partiformand. Nyrup har indtil formandsvalget plejet forhold til de Radikale. Nyrup har desuden en alliance med LO; en alliance som gør næstformanden vigtigere endnu i det store Socialdemokrati. Ved folketingsvalget i 1994, får Auken posten som miljøminister i Nyrups første regering. Den post bestrider han indtil Nyrups afgang som statsminister i 2001. Auken er i det meste af perioden en populær minister. Auken bliver efter Foghs sejr samme år medlem af Folketingets præsidium: En post han til det sidste bestred som første næstformand. Fra 2007 var han formand for Folketingets Europaudvalg. I september 2008 får den nu kræftramte Auken stående bifald til Socialdemokraternes partikongres. 800 våde øjne klapper ham ned fra talerstolen.