Mange tvivlere og stort fokus på bred regering kan ifølge valgforsker være årsag til mange blanke stemmer.
Da danskere gik til stemmeurnerne tirsdag, valgte over 47.000 af dem at stemme blankt.
Dermed har historisk mange danskere valgt at afgive en blank stemme ved dette folketingsvalg.
Det viser beregninger, som fakta-tjek-mediet TjekDet har lavet på baggrund af foreløbige tal fra KMD, der leverer valgresultater.
Til sammenligning valgte 27.781 danskere at stemme blankt ved folketingsvalget i 2019.
Antallet af blanke stemmer har været stødt stigende siden 1950'erne. Ved Folketingsvalget i 1953 afgav blot 3655 danskere en blank stemme.
Den stigende udvikling i antallet af blanke stemmer er ifølge valgforsker Rune Stubager bekymrende.
Han fortæller til TjekDet, at det historisk høje antal af blanke stemmer kan skyldes, at der ved dette valg var en stor andel af tvivlere.
Knap 18 procent af vælgerne var dagen før valget endnu ikke afklarede omkring, hvor de ville sætte deres kryds, ville stemme blankt eller ville undlade at stemme. Det viste en måling fra analyseinstituttet Voxmeter.
Rune Stubager vurderer også, at megen snak om brede regeringer har gjort det sværere for vælgeren at tyde forskellene i partiernes politik.
- Når Socialdemokratiet siger, at de kan blive enige med Lars Løkke Rasmussen om meget, så bliver det mindre tydeligt, hvad der adskiller partierne. Deres profil bliver mere sløret i vælgernes optik, siger han til TjekDet.
Rune Stubager mener også, at politikerlede kan afspejle sig i det høje antal af danskere, der valgte at stemme blank.
Ud over antallet af blanke stemmer markerer stemmeprocenten med 84,1 procent den laveste ved et folketingsvalg siden 1990. Det viser tal fra KMD.
Tirsdagens stemmeprocenten ligger dog ikke langt under deltagelsen ved folketingsvalget i 2019. Her lød den på 84,6 procent.
/ritzau/
