Trods statsministerens afvisning kræver en stribe fagbosser dagpengeændringer på finansloven - først og fremmest hurtigere genoptjening. Til gengæld vækker afvisningen jubel blandt arbejdsgiverne.

Der er brug for en ændring af dagpengesystemet - og den ændring skal komme nu. Helst i form af en ret til hurtigere genoptjening af dagpengeretten for landets ledige end i dag.

Sådan lyder det klare krav ifølge Berlingske fra en stribe af landets fagbosser, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) søndag i Berlingske afviste at ville imødekomme ønsket fra SF og Enhedslisten om lempelser af den omstridte dagpengereform på den kommende finanslov. I stedet ønsker statsministeren at afvente den såkaldte dagpengekommissions anbefalinger, der senest skal komme ved udgangen af år 2015. Med andre ord sandsynligvis efter et folketingsvalg.

Men det er der slet ikke tid til at vente på, mener blandt andre Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

Læs også: V: Overraskende dagpengekurs fra Thorning

»Det er unødigt at sende den provokation lige i hovedet på fagbevægelsen. Vi kan jo ikke blive ved med bare at se på, at folk falder ud af dagpengesystemet, for det system halter jo noget efterhånden. Hvis ikke man laver en ændring, vil fagbevægelsen i stedet kræve lange opsigelsesvarsler og dermed et mere ufleksibelt arbejdsmarked,« siger Bente Sorgenfrey. Hun peger desuden på hurtigere genoptjening som en oplagt løsningsmulighed.

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder udmeldingen fra statsministeren »meget skuffende«.

Lærerformanden kræver, at man »som minimum« halverer genoptjeningskravet, så man i stedet for de nuværende 52 uger kan genoptjene dagpengeretten på 26 uger. Det samme, som også SFs formand, Pia Olsen Dyhr (SF), kræver forud for finanslovsforhandlingerne.

»Det er tusindvis af lønmodtagere, der er kommet i klemme i det her, og det kan man som samfund ikke bare sidde overhørigt. Det er rystende, hvis Socialdemokraterne står fast på det her,« siger Anders Bondo Christensen.

Da VK-regeringen i 2010 indførte dagpengereformen med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale, forventede man, at mellem 2.000 og 4.000 personer ville opbruge deres dagpengeret. Siden er det tal blevet overhalet gevaldigt indenom af virkeligheden al den stund, at 34.000 personer i 2013 mistede dagpengene. I løbet af i år forventer a-kassernes brancheorganisationer, AK-Samvirke, at yderligere 14.000 vil miste retten til dagpenge.

Den nuværende regering har siden folketingsvalget lavet en række såkaldte akutpakker, ligesom regeringen sidste år mildnede indfasningen af reformen, så ingen fra den ene dag til den anden fuldstændig mister retten til forsørgelse.

Men det er ikke nok, mener formanden for 3F, Per Christensen, som kritiserer Thornings afvisning af ændringer på finansloven.

»Det er uklogt at melde så bombastisk ud før et forhandlingsforløb. Der skal findes en løsning, og hvis det ikke lige er genoptjening, man vil kigge på, så må man finde på noget andet. Ingen - hverken samfundet eller de ledige - kan være tjent med, at man ikke gør noget,« siger han.

Også formanden for FOA, Dennis Kristensen, melder sig i koret af kritikere med et krav om blandt andet hurtigere genoptjening af dagpengeretten på finansloven.

»Jeg tænker efterhånden, at der er nogle i den regeringstop, der har mistet forbindelsen til ganske almindelige menneskers hverdag og problemer,« siger Dennis Kristensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er der til gengæld stor ros til statsministeren for at stå fast over for kravene om lempelser af dagpengesystemet.

»Den dagpengereform, der er blevet gennemført, er vi godt tilfredse med. Så vi er meget glade for, at statsministeren signalerer, at hun vil holde fast i reformen. Dagpengesystemet er ikke noget, man kan lave om i tide og utide, for det skaber usikkerhed,« siger direktør Henrik Bach Mortensen, som selv sidder med i dagpengekommissionen.

I stedet for ændringer af dagpengesystemet bebuder statsminister Helle Thorning-Schmidt, at regeringen på finansloven vil lancere en større sundhedspakke, der blandt andet skal forbedre kræftbehandlingen. Statsministeren er desuden åben over for at se på et højere fradrag for fagforeningskontingenter.