Fagbevægelsen vil give danskerne mulighed for at sende et klart signal til regeringen om, at den skal bevare store bededag.
På et forretningsudvalgsmøde i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er det tirsdag morgen blevet endeligt besluttet at sætte gang i en stor underskriftsindsamling mod at afskaffe store bededag.
Samtidig opfordrer fagbevægelsen til, at der laves en folkeafstemning om store bededag.
Det siger FHs formand, Lizette Risgaard, til TV 2.
Det har fået kritik fra stort set alle kanter, at regeringen vil gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag for at øge arbejdsudbuddet.
»Men regeringen har ikke lyttet hverken til os, biskopperne eller de øvrige partier på Christiansborg og fortsætter med ultimatummer og korte frister,« siger FHs formand, Lizette Risgaard.
»Derfor føler vi nu, at vi er nødt til at tage næste skridt. Vi opfordrer alle, uanset hvad man har stemt, eller hvor man bor, til at skrive under på, at store bededag skal bevares. Regeringen kan ikke bare sætte alle normale aftaler ud af kraft.«
Siden regeringsgrundlaget blev præsenteret for godt en måned siden, har afskaffelsen af en helligdag været det helt store politiske emne på Christiansborg.
Torsdag i sidste uge sendte regeringen så lovforslaget om at afskaffe store bededag fra 2024 i høring.
Regeringen har til at begynde med afvist, at den piller ved den danske model, når den stiller forslag om at afskaffe store bededag.
Men i lovforslaget står der direkte i lovteksten, at forslaget ændrer i de kollektive overenskomster. Det har regeringen hidtil afvist, fordi der er tradition for, at politikere ikke blander sig.
»Det her er det grelleste og mest skrækindjagende angreb på vores arbejdsmarked, jeg har oplevet i min tid i fagbevægelsen,« siger Lizette Risgaard.
»Og hvis vi ikke siger fra nu, hvad tager de så næste gang? Skærtorsdag? Eller en feriedag? Det er umuligt at sige, hvor politikerne vil stoppe. Hvis de da nogensinde vil stoppe,« siger Lizette Risgaard.
Modstandere af afskaffelsen kan skrive under på hjemmesiden bevarstorebededag.dk.
Ved at skrotte helligdagen vil lønmodtagere altså skulle arbejde én dag mere om året.
Det vil ifølge Finansministeriets beregninger have en effekt på arbejdsudbuddet, der svarer til, at 8.500 personer arbejder fuldtid et år. Desuden vil det bidrage til statskassen med et provenu på cirka tre milliarder kroner om året.
Anerkendte økonomer betvivler dog regnestykket og mener ikke, at afskaffelsen vil have en varig effekt.
Regeringen har siden forslaget første gang blev præsenteret sagt, at afskaffelsen af store bededag skal finansiere de stigende udgifter til forsvaret.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen har klart sagt, at hvis partierne på Christiansborg vil med i et kommende forsvarsforlig, så skal de også støtte finansieringen.
/ritzau/
