Det har været rekord ved tre valg i træk, og denne gang er ingen undtagelse.
Andelen af kvinder, som stiller op til Folketinget, er denne gang 39,4 procent, fremgår det af friske tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Andelen har aldrig været højere.
Samtidig er det samlede antal kandidater faldende. Der er 81 færre kandidater på stemmesedlerne ved valget 24. marts sammenlignet med folketingsvalget 1. november 2022.
Generelt er andelen af kvinder højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. I kommunalvalget i november 2025 var 34,9 procent af kandidaterne kvinder.
I alt stiller 933 kandidater op ved folketingsvalget i år mod 1014 ved folketingsvalget i 2022.
Andelen af kvinder er nærmest steget fra valg til valg. Den er fordoblet siden 1977, da kvinderne udgjorde 19,7 procent af det samlede kandidatfelt.
Ved folketingsvalg før 1971 har andelen af opstillede kvinder aldrig været over 15 procent.
Kvinder fik valgret og mulighed for at stille op til rigsdagsvalg ved en grundlovsændring 5. juni 1915.
Det første valg efter grundlovsændringen, så kvinder kunne stemme, var i 1918.
Lavest har andelen af kvinder på kandidatlisterne været i 1935 med 2,8 procent.
Socialdemokraten Nina Bang var i 1924 den første kvinde, som blev minister i en dansk regering. Yderligere næsten hundrede år skulle der gå, før Helle Thorning-Schmidt blev den første kvindelige statsminister i Danmark.
Ved det forestående folketingsvalg findes 413 gengangere blandt kandidaterne fra valget i 2022. 520 er nyopstillede.
Der har også været fokus på stigende alder for kandidaterne.
Gennemsnitsalderen for kvinderne på stemmesedlen er 45,1 år, mens den er 47,1 år for mændene.
/ritzau/