Ved tirsdagens folketingsvalg var der 37.597 blanke stemmer at finde i stemmeurnerne landet over.
Det er dog noget lavere sammenlignet med folketingsvalget i 2022. Dengang blev der afleveret 46.272 blanke stemmer.
Det viser tal om folketingsvalget fra Danmarks Statistik.
Desuden blev 9051 stemmer erklæret ugyldige af andre grunde. Det er også lavere end seneste valg, hvor tallet var 12.599.
Ugyldige og blanke stemmesedler tæller med i det samlede antal afgivne stemmer og får dermed indflydelse på, hvor stor valgdeltagelsen bliver.
Blanke stemmer skal derfor ikke forveksles med ikke at stemme.
I modsætning til de borgere, der populært kaldes for sofavælgere, og som ikke benytter sig af deres ret til at møde op og stemme, bruger nogle borgere en blank stemme til at signalere, at de går ind for demokratiet.
Hvis du ikke ønsker at stemme på nogen af de kandidater eller partier, der er opstillet til valget, kan du putte en tom stemmeseddel i stemmeurnen. Det kaldes at stemme blankt. Formelt set er stemmesedlen ugyldig.
Faldet i ugyldige stemmer, herunder blanke stemmer, kan skyldes, at reglerne i 2024 blev mere lempelige, i forhold til hvordan stemmesedler bedømmes til valg.
Det betyder, at det ikke længere kun er et kryds, der godtages på en stemmeseddel, selv om det stadig er, hvad myndighederne opfordrer til at sætte for at gøre stemmeoptællingen så gnidningsfri som muligt.
Valgloven opfordrer til, at man sætter et kryds, men sætter man eksempelvis et plus (+) eller en stjerne (*) i stedet, bliver stemmen ikke erklæret ugyldig.
Et kryds på en stemmeseddel kan også være en helt udfyldt eller skraveret afkrydsningsrubrik, en cirkel om afkrydsningsrubrikken eller et flueben.
Der må dog fortsat ikke skrives et bogstav eller tegnes på stemmesedlen. I så fald vil stemmen være ugyldig.
/ritzau/