Færøerne har officielt ansøgt om at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) efter en længere strid.

Det fremgår af en nyhed på den færøske regerings hjemmeside.

- Dette er et vigtigt skridt for Færøerne og bygger på mange års forberedelse. At opnå særskilt medlemskab af WTO vil være afgørende for at sikre Færøernes fulde og effektive deltagelse i det multilaterale handelssystem, siger minister for udenrigsanliggender, Sirið Stenberg.

For nylig blev det besluttet i et tvistløsningsnævn med tre højesteretsdommere, at Færøerne kan blive medlem, hvis den danske regering tillod det.

Danmark er positivt stemt, så Færøerne kan blive medlem hurtigst muligt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i september.

- Fra regeringens side vil vi bistå Færøerne på enhver tænkelig måde, der kan lette vejen til færøsk medlemskab af WTO hurtigst muligt. Den her proces er et godt eksempel på, at vi sammen går nye veje i samarbejdet i rigsfællesskabet.

Det meste af den færøske økonomi består af eksport til andre lande, og den klart største eksportvare er fisk.

Derfor har det i årevis været et brændende ønske for øgruppen selv at kunne indgå handelsaftaler.

Færøerne vil derfor gerne være en del af Verdenshandelsorganisationen.

Men det kan ifølge Grundloven ikke lade sig gøre, fordi Danmark er medlem på rigsfællesskabets vegne.

Danmark og Færøerne har været enige om, at øgruppen skal have en større stemme udenrigspolitisk og på sigt blive optaget. Det kom frem i august 2024 i forbindelse med et rigsmøde i Aalborg.

Færøerne ser det som en mulighed for at få adgang til mere fremover. Det sagde lagmand Aksel Johannesen under rigsmødet, hvor han til Ritzau kaldte det en "principiel afgørelse".

- Hvis vi får medhold, vil det nok også medføre, at vi i samtlige internationale organisationer, som ikke stiller som krav, at man skal være en selvstændig stat, der kan vi få medlemskab i fremtiden, hvis vi skulle ønske det.

Han pegede eksempelvis på fuldt medlemskab af Nordisk Råd. Også Grønland så muligheder, hvis det endte med en positiv afgørelse.

Både Grønland og Færøerne har i årevis haft et ønske om at kunne bestemme mere udenrigspolitisk, og det trækker tråde langt tilbage i tiden.

Tvistløsningsnævnet er omtalt i selvstyrelovens paragraf 6.

Nævnet består af to repræsentanter fra Danmark og to fra Færøerne - samt tre højesteretsdommere, som afgjorde sagen, fordi der var uenighed.

/ritzau/