Det er absolut på tide, at Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock nu får snakket med Skat om, hvorvidt han er skattepligtig i Danmark eller i Schweiz, hvor han nu i et år har sluppet med 15-20 procent af sin indkomst, selv om hans familie har hus i København

Det skriver Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen på sin facebook-profil.

-Vi mener, at det er på tid, at Kinnock får sig en samtale med Skat for at få tingene udredt, så skatteforholdene er både lovlige og rimelige, skriver hun i dag.
 
Johanne Schmidt Nielsen ønsker ikke at uddybe, havd hun mener med 'rimelige', men kritikken har haglet ned over det moralske i at Helle Thorning-Schmidt må sidde og tælle dage for, at hendes mand ikke overtræder 180-dagsreglen og risikerer at blive skattepligtig til Danmark. Og i dag har B.T. afsløret, at lånene i Thornings hus er tilrettelagt, så hun får mest ud af skattefradraget í forhold til, at manden betaler skat i Schweiz.

I forvejen har udviklingsminister Søren Pind og flere fremtrædende politikere hos DE Konservative og Dansk Folkeparti kritiseret Helle Thorning-Schmidt for at være hyklerisk, når hun samtidig vil hæve skatten.