EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede mandag EU-investeringer for 200 millioner euro i Grønland. Beløbet svarer til 1,5 milliarder kroner.

Dermed rækker Bruxelles nu for alvor ud mod Grønland, der også er eftertragtet af USA's præsident, Donald Trump, og investeringslystne Kina.

Under besøget i Nuuk mandag siger EU-kommissær for internationale partnerskaber, Jozef Síkela, om muligt EU-medlemskab til Grønland efter underskrivelsen af en ny fælleserklæring mellem EU, Grønland og Danmark:

- Det er op til den grønlandske befolkning at beslutte.

- Vores opgave er at give dem et godt beslutningsgrundlag for at afgøre, hvem de bør være partnere med, siger Jozef Síkela til Ritzau.

Fælleserklæringen, der blev underskrevet under von der Leyens besøg, fokuserer på at udvide samarbejdet mellem EU og Grønland på områder som kritiske råstoffer, digital infrastruktur, energi, boliger og turisme.

Den lægger med andre ord ikke direkte op til et snarligt EU-medlemskab for Grønland.

Grønland var medlem af det daværende EF frem til 1. februar 1985. Her valgte Grønland at træde ud for at bevare fuld kontrol over sine egne farvande, og fordi befolkningen ikke ønskede politisk styring fra Bruxelles.

Grønland kan vælge at træde ind i EU, men det vil kræve en officiel ansøgning og efterfølgende godkendelse fra alle EU's medlemslande.

Trods de gentagne trusler fra USA's præsident, Donald Trump, har Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, hidtil afvist at tage det sidste skridt ind i EU.

Jens-Frederik Nielsen udtalte sig ikke om muligt EU-medlemskab under EU-besøget søndag og mandag. Men i oktober 2025 sagde han:

- Vi står ikke over for en indmeldelse i EU. Men vi står helt klart over for et større, måske stærkere og tættere strategisk samarbejde med EU.

Set med EU-øjne skal grønlænderne dog overbevises om i det mindste at knytte sig tættere til EU frem for til Trump eller Kina.

Det er alt sammen del af EU's arbejde med at skærpe sin tilstedeværelse i Arktis.

Et arbejde, der vil blive konkretiseret i en ny strategi for Arktis i efteråret.

- Arktis påvirker direkte Europa både klimamæssigt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Det skal vores nye strategi afspejle.

- Den tidligere EU-strategi for Arktis handlede primært om klima og befolkningerne i Arktis. Men magtpolitikken i verden viser, at vi skal fokusere mere på sikkerhed og økonomisk udvikling, siger Jozef Síkela.

RITZAU