Mette Frederiksen får noget at vise frem for publikum, når hun engang vender snuden hjem til Danmark - såfremt den kompromisaftale, EU-præsidenten mandag har smidt på bordet, altså går igennem.
Ikke nok med, at statsministeren måske ender med at sikre os en milliardstor EU-rabat, hun har også vist muskler i forhold til samarbejdet med andre smålande.
»Alt i alt tegner det fornuftigt i forhold til, hvad man kan forvente for et land som Danmark,« vurderer Rasmus Brun Pedersen, lektor, EU-ekspert og ph.d i International Politik på Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Mandag eftermiddag sendte EU-præsident Charles Michel et såkaldt kompromisforslag ud til medlemslandene, og klokken 21.30 er de atter vendt tilbage til forhandlingsbordet.
Egentlig skulle de være mødtes igen mandag eftermiddag efter at være gået hver til sit mandag formiddag, men de udskudte forhandlinger tegner et billede af, at embedsværket har kæmpet hele eftermiddagen, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen.
Og selvom det kun er de overordnede linjer, der er nævnt i forslaget, lover det godt.
»Set med snævre danske øjne vil jeg vurdere, at det er et godt udspil, der er kommet, fordi vi ser ud til at få en EU-rabat på 2,4 milliarder kroner, hvilket er en væsentlig forøgelse af vores nuværende rabat, som ligger på en milliard i 2013-kroner,« siger han og fortsætter:
»Ulempen er, at det samlede budget for EU ser ud til at blive en smule større, end hvad vi gik ind med.«
Netop Danmarks sparsommelige tilgang til forhandlingerne er noget, der er blevet bemærket. Særligt i forhold til genopretningsplanerne i Europa.
Der er sat 750 milliarder euro af til puljen, som skal få medlemslandene på benene igen efter coronaudbruddets hærgen.
Der har dog været store uenigheder om, hvorvidt penge fra puljen skulle gives som tilskud eller lån. Mette Frederiksen gik til forhandlingsbordet og krævede, at det hele skulle være lån.
»Danmarks udspil var fuldstændig, komplet urealistisk. Det kunne ikke komme hjem,« griner Rasmus Brun Pedersen.
Hvad gør et lille land som Danmark så, når man ikke vil køres midt over af lande som Tyskland og Frankrig? Før i tiden - præ-Brexit - havde vi vennerne fra Storbritannien, fortæller EU-eksperten.
»Vi stod altid i skyggen af Storbritannien, som var vores storebror og tog alle tæv, mens vi lå i læ. Nu er briterne væk, og noget af det, Udenrigsministeriet gjorde fra dag et, var at bygge forbindelser til andre regeringer. Det er så lykkedes med sparebanden.«
Før topmødet havde EU-præsident Charles Michel lagt op til, at tilskudsdelen i den store genopretningspulje skulle være 500 milliarder euro, mens yderligere 250 milliarder euro skulle gives som lån med betingelser.
I det nye forslag lyder det, at 390 milliarder euro skal gives som tilskud til de værst ramte regioner og sektorer, mens 360 milliarder euro skal gives som lån. Og dermed er sparebandens bønner altså blevet hørt.
»Vi er centralt placeret, der bliver lyttet, vi får indrømmelser, og vi deler tæskene med de andre lande.«
»Jeg tror, det har givet blod på tanden. Det er nyt territorium for dansk EU-politik,« lyder det fra EU-eksperten.
Og selvom man kan mene om den nuværende sparebande bestående af Danmark, Sverige, Holland og Østrig, hvad man vil, ser den ud til at være effektiv, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen.
Et af de steder, hvor Mette Frederiksen kan ende med at få tæsk, vurderer Rasmus Brun Pedersen, er på klimaområdet. Her har man i det nye forslag skåret den fond, der skal hjælpe med at sikre klimaneutralitet i 2050 fra 30 milliarder euro til 10 milliarder.
En beskæring, der kan komme til at gøre ondt på Mette Frederiksen, der inden afgang til forhandlingerne understregede, at klimaet var et kardinalpunkt.
Ikke desto mindre kalder Rasmus Brun Pedersen statsministerens besøg til Bruxelles for en »sejr - overordnet set«.
Selvom der fortsat er mange detaljer, der mangler at falde på plads, er vi her på fjerde døgn i forhandlinger ved at kunne se lyset for enden af tunnelen.
»Jeg tror på, at det bliver en all nighter. Måske endnu længere. Men nu er alle konturerne for en overordnet aftale på plads,« siger Rasmus Brun Pedersen og afslutter:
»Det er jo business as usual. Det er et fordelingsmæssigt spørgsmål og budget. Det særlige er beløbenes størrelse. Det er jo sindssygt store beløb, de forhandler om. Derfor er det også beroligende nok, at det har taget så mange dage for dem.«
