Debatten om velfærdsydelser, der udbetales på tværs af landegrænser, er forvirrende, men også nødvendig, da den kan tage fat på selve roden til problemerne, påpeger eksperter.

Debatten om danske optjeningsprincipper, velfærdsydelser og EUs overtrumfen har på det seneste trukket mange overskrifter. Diskussionen har omfattet flere forskellige synspunkter om EU-regler, danske regler og ikke mindst politiske holdninger, der ofte peger i hver sin retning.

Det skaber et udvasket billede af, hvad der er op og ned, men det er samtidig en vigtigt diskussion at tage fat på, mener EU-ekspert og lektor Søren Riishøj fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»Det skaber forvirring,« medgiver han: »Man kan se, at selv pro-EU-partier optræder mere eller mindre euro-skeptiske.«

Men bag snakken om EU og velfærdsydelser ligger der en vigtig diskussion om, hvordan EU er indrettet, hvilket især skyldes ekspansionen af den oprindelige union, forklarer han.

»EU er meget uhomogent og forskelligt. Regelsættet er ikke tidssvarende i forhold til et Europa, der er så forskelligt. Man har valgt at udvide kraftigt i bredden uden at tage højde for EUs regelsæt, der er møntet på homogene lande med nogenlunde samme indkomst,« siger Søren Riishøj.

Regeringen har ligesom eksperter på området stået fast på, at optjeningsreglerne på to år for fuld ret til den danske børnecheck strider imod EUs regler og derfor må opgives. Men tirsdag annoncerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen vil bakke Finland op i en sag mod EU, hvor parterne strides om Finlands krav om egne optjeningsregler for dagpenge, hvor der ifølge regeringens jurister er en lovmæssig forskel.

Onsdag vendte de to EU-jurister Peter L. Vesterdorf og Kirsten Ketcher i Berlingske tommelfingeren nedad for dagpenge.

Omvendt tror Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik under Københavns Universitet, på, at der er en mulighed for, at Danmark kan beholde sine regler for dagpenge. Fagkundskaben er altså uenig med sig selv. Årsagen er, at der er forskel på jura og politik, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen:

»EU-juristerne vurderer ud fra den gældende EU-ret. Det, jeg siger, er, at vi taler om en politisk union, så hvis man er utilfreds med reglerne, så må man tage en politisk kamp og få lavet reglerne om,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

»Det ville ikke være første gang, at det er sket i EU,« påpeger hun.

Helle Thorning-Schmidt har også udtalt, at Danmark har tænkt sig at tage en snak i EU-regi om, hvordan man kan opstille værn inden for unionen, så velfærdsydelser ikke automatisk sendes ud af landet til personer, der ikke har bidraget til fælleskassen.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen kan der i fremtiden godt blive indført afskærmninger på tværs af landegrænser. Men det bliver ikke nemt med den størrelse og forskellighed, der hersker inden for EU, forklarer hun.

»Jeg kan godt forestille mig visse restriktioner. Det er der også gehør for i andre lande. Men det ikke en nem debat, for vi har et Østeuropa, som vil opfatte det som diskriminerende, da de vil se det som en afskærmning til adgangen til arbejdsmarkeder. Det handler i bund og grund om balancen mellem, hvor meget fri bevægelighed, vi vil have, og hvor langt velfærdsstaten kan strække sig,« siger hun.

Andre læser også