'Etnicitet betyder noget': Ny måling om danskhed vækker opsigt
Det sidste punktum er stadig ikke sat i debatten om danskhed.

Det sidste punktum er stadig ikke sat i debatten om danskhed.

Knap hver femte dansker mener, at gener har afgørende betydning for, hvorvidt man er dansk.
Det viser en dugfrisk måling i Berlingske. Og B.T.s politiske kommentator er ikke overrasket.
»Målingen kommer ikke bag på mig. Den viser, at etnicitet betyder noget i den forstand, at dansk kultur er formet af et dansk folk, der har et slægtskab til det her geografiske område, vi kalder for Danmark.«
Sådan lyder vurderingen fra Joachim B. Olsen.
Konkret viser målingen foretaget af Verian for Berlingske, at 18 procent af danskerne er enige eller overvejende enige i udsagnet: »Gener er afgørende for, hvorvidt man er dansk«.
Dermed er det altså stadig langt de fleste danskere, der ikke mener, at genetik spiller en afgørende rolle.

Derudover viser målingen, at 81 procent er enige eller overvejende enige i, at man er dansk, når man kulturelt har følelsen af at være dansk.
»Det danske folk har gennem generationer formet kulturen, og hvis man vil være dansker, så skal man assimileres ind i det,« siger Joachim B. og fortsætter:
»Det er svært, men gør man det, så viser målingen, at størstedelen af danskerne så mener, at man godt kan blive optaget i fællesskabet.«
Danskhedsdebatten fik sit startskud, da B.T. kunne berette om en opsigtsvækkende udtalelse fra folketingsmedlemmet Nadja Natalie Isaksen, da hun skulle forklare, hvorfor hun mener, at hendes nye folketingskollega Samira Nawa (RV) ikke er dansker.
»En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald,« lød det.
Herefter fulgte en voldsom debat om danskhed, gener, kultur og statsborgerskab. Og dén debat ruller nu videre.