Enhedslisten mener, at det viser en »eksponentielt stigende skørhedsfaktor« i Indfødsretsudvalget, at politikere herfra i en nær fremtid kalder flere statsborgerskabsansøgere til en snak om deres holdninger. 

Det fortæller Enhedslistens Peder Hvelplund i et interview med Politiken fredag. Men hvorfor har en ansøger fortjent dansk statsborgerskab, hvis vedkommende eksempelvis er imod homoseksualitet? 

»Det er jo sådan, at et statsborgerskab er knyttet sammen med stemmeretten til folketingsvalget. Og en vigtig forudsætning i et demokrati, det er jo, at folk har mulighed for at kunne stemme.«

Sådan lyder forklaringen fra Peder Hvelplund, da B.T. ringer ham op fredag eftermiddag. 

Initiativet har fundet vej til Folketinget, efter – ifølge Politiken – at udvalget er blevet opmærksom på, at nogle ansøgere har ytret sig på en måde, der »ifølge flere partier stemmer dårligt overens med at blive danskere.«

En af statsborgerskabsansøgerne har for eksempel i 2018 på sin Facebook skrevet: 

»Sindssyge folk i folketinget. i skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for.« 

Det gjorde han som kommentar til burka- og niqabforbuddet. I oktober 2021 skrev han: »Det er godt at høre …« som kommentar til en artikel om, at Muhammed-tegneren Lars Wilks var død i en trafikulykke.

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn er en af dem, der ser positivt på initiativet og kalder det "meget spændende forsøg."
Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn er en af dem, der ser positivt på initiativet og kalder det "meget spændende forsøg." Nicoline Kjems-Krognos

Men selvom Peder Hvelplund »tager dyb afstand« fra ovenstående udtalelser, så mener han alligevel ikke, at de skal diskvalificere en fra at få et dansk statsborgerskab. 

»Jeg synes, det er nogle fuldstændig uacceptable holdninger at have. Men nu har jeg været politisk aktiv i mange år efterhånden, og jeg har mødt mange anti-demokratiske holdninger,« siger Hvelplund og fortsætter:

»Men jeg har aldrig nogensinde forlangt, at de mennesker ikke skulle have retten til at stemme ved et folketingsvalg. Det, synes jeg, er en væsentlig borgerrettighed, som vi skal kæmpe for.«

Kritikere vil mene, at statsborgerskab ikke er en rettighed men en gave. Et slags privilegium som man skal have fortjent. Mener du, at man har gjort sig fortjent til det privilegium, hvis man er imod homoseksualitet? 

»Men det her er jo ikke et spørgsmål om, om man skal gøre sig fortjent til statsborgerskab. Det er et spørgsmål om, om man også skal have retten til at kunne stemme ved et folketingsvalg,« siger Hvelplund og tilføjer: 

»Senest er det folk, der er umyndiggjort, som også har fået retten til at kunne stemme ved et folketingsvalg. Før 1915 havde kvinder ikke stemmeret. Man kunne sikkert også finde nogle kvinder, der havde nogle udemokratiske holdninger også den gang. Men det har jo ikke gjort, at man har sagt, at så skal de ikke have retten til at stemme.«

Vil det sige, at der ikke er nogle holdninger, man kan have, der ifølge dig burde diskvalificere en fra at få et dansk statsborgerskab?

»Nej, men må jo gerne opstille nogle kriterier for, hvad det skal til for at opnå statsborgerskabet. Men at lave et holdnings-politi, der skal vurdere, om folk har den korrekte politiske observans og derudfra vurdere, om man så har stemmeret, det synes jeg er en ret farlig vej at begynde at begive sig ned af.«

Det sker hvert halve år, at Folketinget vedtager et lovforslag, der tildeler statsborgerskab til mange hundrede personer. Lovforslaget ventes vedtaget inden jul. 

Derfor vil de ansøgere, som falder inden for kriterierne, og som har søgt om dansk statsborgerskab, snart få en invitation til samtale.