Det politisk korrekte venstrefløjsparti, Enhedslisten har store problemer med mangfoldigheden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Partiet er næsten lige så hvidt, som Dansk Folkeparti, mens SF har fire kandidater med anden herkomst end dansk, og mens borgerlige partier som Venstre og De Radikale har adskillige.

Men hos Enhedslisten skal man lede længe for at finde en indvandrer. Blandt de 42 kandidater til Folketinget, som partiet ved en vejledende urafstemning har ranglistet, er de 41 etnisk danske.

Nede på en ydmyg placering som nummer 37 på listen finder man Namdar Khezry. Han har næppe store chance for at blive opstillet i en af de 26 kredse, der kan give valg. Måske skal årsagen også søges i det faktum, at han stiller op på et program, der hylder sovjetkommunismen og lover at skabe det klasseløse paradis på under et år.

Pernille Skipper erkender, at partiet har et problem med mangfoldigheden.

Hvorfor har I ingen kandidater fra andre kulturer?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi arbejder med lige som man gør alle andre steder, siger hun.

I har den ringeste mangfoldighed?

- Det er heller ikke godt. Vi arbejder også for at få flere kvinder til at stille op. Men hvorfor det er sådan, er ikke så ligetil at svare på. Det er måske også et spørgsmål om at motivere folk til at turde at stille op, siger Pernille Skipper.Per Clausen erkender, at Enhedslisten ikke har været i stand til at udvikle en kultur i partiet, der kan tiltrække folk med andre baggrunde end dansk.

- Det er vi ikke lykkedes med, siger han og peger på, at en del af forklaringen kan være, at mange kvinder måske er blev skræmt over den skæbne, som Asmaa Abdol-Hamid led, da hun i 2007 blev opstillet til Folketinget.

Nogle stillede spørgsmålstegn ved hendes demokratiske sindelag. Andre tog afstand fra, at det traditionelt ateistiske parti opstillede en kandidat med en stærk religiøs overbevisning.

- Jeg mener, at sagen blev håndteret dårligt, siger Per Clausen.

Enhedslisten havde undervurderet, hvordan sagen ville udvikle sig, tilføjer han.

- Vi har heller ingen målsætning om at få flere medlemmer med anden herkomst end dansk til at stille op, og det kan man godt undre sig over, siger Per Clausen.

Ved det sidste folketingsvalg i september 2011 var kun 22 af de i alt 804 kandidater fra andre kulturer.