Det kommer ikke til en væbnet revolution i Danmark med Enhedslisten som agitator.

Det slår partiet fast i oplægget til et nyt principprogram, som søndag var til debat på et møde for partiets delegerede. Her var der opbakning til udkastet, som 16.-18. maj endeligt skal drøftes og vedtages på partiets landsmøde.

- Det er en misforståelse, at Enhedslisten nogensinde er gået ind for en væbnet revolution, siger partiets gruppeformand, Stine Brix (Ø).

Historien om den væbnede revolution opstod, da den daværende folketingskandidat Jonathan Simmel (Ø) sidste år udtalte, at han støttede en væbnet revolution. Men det har aldrig været en del af partiets politik, og derfor skal det også slås helt fast i det nye principprogram, forklarer Stine Brix.

I forslaget til det nye principprogram står der, at »en forandring af samfundet er en omfattende, revolutionerende og demokratisk proces, hvori flertallets aktive deltagelse, i såvel befolkning som de parlamentariske organer, er en forudsætning for forandringer«.

- Vi har virkelig forsøgt at understrege, hvad vi mener, for at undgå den misforståelse, at det selvfølgelig er helt fundamentalt, at hvis der skal ske en grundlæggende ændring af samfundet, så sker det kun, hvis der er et flertal i den danske befolkning, der stemmer for det, siger Stine Brix.

Som eksempel nævner gruppeformanden, at et medlem har stillet som forslag til principprogrammet, at Enhedslisten går efter at ændre den danske grundlov og omdannede Danmark til en republik.

- Der vil man kunne se nogle grundlæggende forandringer, der har en revolutionær karakter, siger hun.

Blandt de øvrige forslag til Enhedslistens principprogram er også, at partiet vil arbejde for, at det ikke kun er snævre kredse af ejere, der skummer fløden fra virksomhedernes omsætning. I stedet skal rigdommen fordeles mellem de involverede i produktionen.

- Der ligger rigtig, rigtig meget magt i den del af vores samfund, der er den økonomiske sektor, som i dag ikke er en del af den demokratiske sfære i samfundet. Det giver en enorm ulighed i magt og giver et enormt demokratisk underskud. Derfor mener vi, at det i højere grad bør være arbejdere og forbrugere eller lokalsamfundet, som har indflydelse på virksomheden og bestemmer, siger Stine Brix.