Sagen om børnemishandleren fra Somalia, der ikke kan fratages sit danske statsborgerskab, fordi hans sagsmappe er forsvundet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, tager nu en ny drejning.
Ministeriet har tidligere afvist at svare på hvad det præcist var i mandens forsvundne sagsmappe som var afgørende for, at man ikke kunne fratage manden sit statsborgerskab. Nu kommer vi dog noget nærmere en forklaring.
Det handler om den såkaldte tro- og love erklæring og dokumenter, som man skal udfylde og underskrive, såfremt man vil være dansk statsborger.
I disse papirer skal man love, at man ikke er dømt for kriminalitet i Danmark eller udlandet eller i øvrigt har begået kriminalitet af en sådan karakter, at man ikke kan blive statsborger.
Manden fik dansk statsborgerskab i 2015, men i år blev han dømt for vold mod sine børn, som retten fandt minimum havde fundet sted siden 2012.
Dermed har manden altså begået kriminelle voldshandlinger mod sine børn i den periode, hvor han burde have udfyldt de konkrete dokumenter, som nu mangler.
Og har han skrevet under på, at han ikke har begået kriminalitet, så har han altså løjet og dermed fået sit statsborgerskab på forkert grundlag.
På den baggrund ville man så kunne tage statsborgerskabet fra ham.
Men fordi de dokumenter og altså den centrale tro- og love erklæring, er forsvundet, så forklarer ministeriet, at man ikke kan bevise, at manden løj.
»Det (er) ministeriets vurdering, at de bortkomne sagsakter er afgørende for at rejse en evt. retssag, da dokumenterne ville skulle indgå som bevismateriale i en sådan retssag,« skriver ministeriet.
Manden, som er født i 1978, er dømt for selv at have slået børnene, tilskyndet at børnenes koranlærere slog dem, udlejet sin datter til sex med en mand i Kenya, og sørget for at datteren blev omskåret, så størstedelen af hendes klitoris blev skåret væk.
Men alle disse forhold er ikke afgørende, vurderer ministeriet. Det afgørende ville være, hvis manden har afgivet urigtige oplysninger om sine kriminelle forhold, da han søgte om statsborgerskab.
Nu kalder ministeriet det for »udsigtsløst« at indlede en frakendelsessag.
Men det undrer både politikere og eksperter.
»Umiddelbart har jeg svært ved at forstå det, hvis det kun er tro- og love erklæringen, som man mangler, og det skulle være afgørende for, om man kan fratage ham statsborgerskabet,« siger Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret.
Han understreger dog, at han ikke har kendskab til sagens akter, så der kan være vurderinger fra ministeriets side, som han ikke kender til.
I Dansk Folkeparti er man helt uforstående overfor forklaringen.
»Det virker jo hovedløst latterligt og som et eksempel på, at systemet totalt tromler almindelig sund fornuft,« siger partiets indfødsretsordfører Mikkel Bjørn, som fortsætter:
»Vi ved jo, at manden fik statsborgerskab i 2015 og at han er dømt for kriminalitet, der ligger længere tilbage. Jeg begriber ikke, at man mener en domstol ikke ville kunne nå frem til, at den mand selvfølgelig har løjet, selvom hans papirer er væk,« siger Mikkel Bjørn.
Han opfordrer til, at ministeriet fører sagen alligevel, uanset embedsværkets egen vurdering.
Også Danmarksdemokraterne er forvirrede.
»I mine ører lyder det helt grotesk, at man ikke an komme videre, fordi det papir mangler,« siger indfødsretsordfører Kristian Bøgsted, som fortsætter:
»Jeg synes man bør undersøge, om man kan føre sagen alligevel. Når man har alle de andre beviser, så virker det forkert, at det ikke skulle kunne lade sig gøre.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har udtalt til B.T., at han er meget »meget ærgerlig« over sagen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Der er samråd i Folketinget om sagen 15. september.
