BT har længe forgæves forsøgt at få beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S) ud af sit 'ferieskjul' og deltage i debatten om konflikten om restaurant Vejlegården.

Det har åbenbart været en svær balancegang, når man bakker op om 'den danske model' og derfor ikke mener politikerne skal blande sig.

Men efter borgerlige politikere er løbet med dagsordenen siden konfliktens begyndelse, banede Mogens Lykketoft (S) vejen for Mette Frederiksen med en Facebook opdatering. I dag får vi så endelig efter 18 dage ord fra ministeren i et interview med Politiken:

- Man skal være opmærksom på, at hvis en arbejdsgiver i Danmark vælger at indgå en markant anderledes overenskomst end den, der i øvrigt glæder på markedet, ender det let i en nedadgående spiral.

LÆS OGSÅ: 

- Så risikerer vi, at vi får en konkurrence om så dårlige overenskomster som muligt med mindre i løn, færre pauser og flere timer.

- Andre restauranter med bedre arbejdsvilkår for de ansatte vil selvfølgelig blive presset på konkurrencen, og til sidst kan vi nå dertil, at vi får nogle lønforhold og arbejdsvilkår, som vi ikke ønsker i Danmark, siger Mette Frederiksen til Politiken.Hun understreger, at når Danmark er et af de mest fredelige arbejdsmarkeder i verden, er det netop på grund af den model, der er udviklet gennem generationer og hviler på respekten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.



HVAD SYNES DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ: 

Hun er ikke overrasket over, at Liberal Alliance ønsker et opgør med regler og aftaler på arbejdsmarkedet, men har svært ved at tro, at Venstre virkelig ønsker at nægte lønmodtagere retten til at konflikte i Danmark.

- Til forskel fra Frankrig, Spanien og Grækenland, hvor konflikter bremser landenes udvikling og fører til uroligheder, har vi et meget fredeligt arbejdsmarked. Konfliktvåbnet betyder, at arbejdsgiveren har en interesse i at lave ordentlige aftaler, og det gavner den enkelte lønmodtager, virksomhederne og samfundet. Venstre er på vej i en retning, hvor man lægger op til grundlæggende ændringer af den danske model. Det har den store majoritet ingen interesse i, siger hun til Politiken.

Er du enig med Mette Frederiksen? Deltag i debatten herunder