Velkendte tv-debatter, plakater i lygtepælene og kampagner i lange baner på Facebook.
Valgkampen om forsvarsforbeholdet har kørt i den sædvanlige skure. Alligevel er fornemmelsen blandt eksperter og iagttagere, at valgkampen op til folkeafstemningen har været »en overordentlig tam affære«.
»Man har lidt haft fornemmelsen af en ikkeeksisterende kampagne. Kampagnerne for både et 'ja' og et 'nej' har fremstået tilbageholdende og uskarpe,« lyder vurderingen fra Sune Steffen Hansen, partner hos Rud Pedersen og tidligere politisk rådgiver i Socialdemokratiet.
Han har over de seneste uger blandt andet afviklet fokusgruppestudier, der har boret i danskernes tanker om afstemningen.
»Generelt har langt de fleste efterspurgt mere viden om forbeholdet, og hvilke konsekvenser det vil have at fjerne det. Men de vil ikke have den viden fra politikerne,« lyder det fra Sune Steffen Hansen.
»Det kan vise sig at have været en kæmpe fordel for ja-siden, at politikerne har holdt sig i baggrunden. Det er omvendt i forhold til 2015, hvor tvivlerne i stor stil endte med at stemme nej,« siger Sune Steffen Hansen og kalder forskellen for paradoksal.
En anden forklaring på den 'tandløse' valgkamp skal dog også findes hos partierne selv, forklarer to valgeksperter til B.T.
»Der er meget, der tyder på, at det har haft en dæmpende effekt på kampagnerne, at der ligger et folketingsvalg og lurer inden for det næste år,« siger Robert Ormrod, der forsker i politisk marketing og kommunikation ved Aarhus Universitet.
Han mener, at det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni næste år, får partierne til at prioritere ressourcer og spare penge på en dyr kampagne.
»Det er selvfølgelig også et resultat af, at meningsmålingerne har været så konstante. Partierne tøver med at brænde både politisk kapital og partimidler af på en afstemning, der med stor sandsynlighed ender med et rungende ja,« tilføjer Robert Ormrod, der overordnet beskriver valgkampen med ordet »meh«.
Han bakkes op af Karina Kosiara-Petersen, valgforsker ved Københavns Universitet.
»Hvis partierne skal bruge dyrebare partikroner på storstilede kampagner, så skal der være en stor gevinst rent vælgermæssigt. De penge, man bruger nu, kan måske bruges mere optimalt under et folketingsvalg, der prioriteres langt højere af partierne,« siger hun.
Alle tre eksperter forklarer samstemmende, at det også har været sværere i denne omgang – sammenlignet med tidligere afstemninger om de danske forbehold – at skabe en klar fortælling. Især for de traditionelle EU-modstandere på nej-fløjen.
»Der har manglet en ordentlig fortælling. Mange danskere er meget påvirkede af situationen i Ukraine, og det har gjort debatten mindre skarp,« siger Sune Steffen Hansen.
I hans øjne har det dog også resulteret i en »iltfattig og tandløs« debat, hvor ingen af ja-partierne for alvor har kastet sig ind i kampen.
»Vælgerne er opmærksomme på, at der er valg. Men der bliver ikke kæmpet på samme måde, som vi har set ved tidligere EU-afstemninger. Det er mere forsigtigt og uden tvivl mere kedeligt.«