Dansk Energi mener, det bliver svært at realisere målet om at spare to procent af det samlede danske energiforbrug.

Energiselskaberne er enig i, at der skal spares på energien. Men det bliver svært at nå den nye energiaftales mål om skære to procent af Danmarks energiforbrug i 2011, mener brancheorganisationen Dansk Energi.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi får svært ved at indfri det. Vi kan godt løse af mange af disse ting nationalt, men for at målet skal realiseres, kræver det også, at vi presser på ude omkring i Europa med markante krav til de biler, som fremstilles, og til de el-apparater, som vi bruger, understreger Lars Aagaard.

Hvis aftalens ambitiøse mål om at reducere energiforbruget skal lykkes, vil det medføre betydelige udgifter for virksomhederne, eksempelvis til isolering og udstyr, påpeger Lars Aagaard.

/ritzau/