Oppositionen vil for nu ikke give en næse til økonomiminister og tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V)

Dermed slipper ministeren for næsen i forbindelse med sagen om indkøb af våben fra den israelske våbenproducent Elbit Systems, og derfor har regeringen droppet at give den.

Sagen er ikke afsluttet, og der kommer løbende nye oplysninger frem, ligesom en advokatundersøgelse sættes i gang.

Så en eventuel næse bør først diskuteres senere, oplyser en samlet opposition i en udtalelse.

»Den senere tid har vist, at sagen stadig ikke er afsluttet, i og med at der løbende kommer nye oplysninger frem, og at der igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen. Mindretallet mener, at Finansudvalget løbende skal behandle sagen og på et senere tidspunkt konkludere,« står der videre i udtalelsen.

Sagen er diskuteret på et møde i Finansudvalget torsdag. Regeringen har flertal og kunne i princippet selv give en næse til Ellemann, men det sker altså ikke.