Radikale, SF og De Konservative, som var med i Det Nationale Kompromis, skal senest om en uge give forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) svar på, om de vil stemme for at afskaffe store bededag.

Afskaffelsen af en helligdag skal bidrage til at finansiere forsvarsaftalen. Hvis partierne vil med i et kommende forsvarsforlig, som de har sagt, at de vil, så skal de også støtte finansieringen, lyder begrundelsen.

- Der er en sammenhæng mellem det at tage ansvar for finansieringen af et nyt forsvarsforlig og det at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

- Derfor har jeg bedt partierne bag Det Nationale Kompromis om at give et svar på det her i den kommende uge, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

Forsvarsministeren tilføjer, at ingen andre partier foreløbig har anvist en anden finansiering, som holder.

SPØRGSMÅL: Skal det forstås sådan, at du senest på fredag i næste uge vil have en melding fra de her tre partier, om de stemmer for forslaget om store bededag og dermed kan indgå i forhandlingerne om et forsvarsforlig?

- Ja, for vi har brug for en klarhed om, hvilke partier ønsker at tage dele i drøftelserne af, hvordan det danske forsvar skal være skruet sammen fremadrettet - herunder finansieringen, som er nødt til at være del af det.

Ingen af de tre partier har foreløbig ønsket at kommentere fristen fra Ellemann. De var til møde i Forsvarsministeriet fredag.

Tidligere har både Søren Pape Poulsen (K) og Martin Lidegaard (R) kritiseret regeringens kobling af helligdagsforslaget og forsvarsforliget.

- Jeg vil minde om, at det er helt normalt praksis i Folketinget, at partier, som er med til at bruge penge på politiske aftaler, også tager ansvar for at finde pengene til de politiske aftaler, siger Ellemann.

- Derfor håber jeg selvfølgelig, at partierne i Folketinget vil bakke op om afskaffelsen af store bededag, så vi snart kan begynde forhandlingerne om et nyt, ambitiøst og langsigtet forsvarsforlig, tilføjer han.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde i december et regeringsgrundlag, hvor et ønske om at fremrykke forsvarsudgifter blev foreslået finansieret ved at afskaffe en helligdag.

Det blev begrundet med, at der er krig i Europa, og derfor er det nødvendigt at nå en Nato-målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvar i 2030.

For knap et år siden besluttede partierne bag Det Nationale Kompromis, at målsætningen skulle nås i 2033. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale stod bag kompromisset.

Torsdag i denne uge sendte regeringen så et lovforslag i høring.

Forslaget går på, at store bededag afskaffes, hvilket ifølge beregninger fra Finansministeriet på bundlinjen - efter udgifter - ventes at kunne indbringe 2,3 milliarder kroner.

Det er en løbende indtægt, som ifølge økonomier dog vil falde over tid.

Den samlede udgift til at nå Nato-målsætningen før tid er 4,5 milliarder kroner. Altså 4,5 milliarder kroner mere end det, som var aftalt i Det Nationale Kompromis.

Sådan ser forsvarsministeren ikke på det.

- Udgifterne til forsvaret, når vi ønsker at nå de to procent til Nato, det er en blivende udgift. Det er ikke sådan, at vi bare leverer på det i 2030.

- Vi skal også fremadrettet ramme to procent af bnp som en bund. Derfor skal det også være finansieret fremadrettet, og det styrker vi på denne måde.

De midler, der kommer ind fra 2024, hvis helligdagen afskaffes som planlagt i lovforslaget, skal ifølge ministeren bidrage til at styrke forsvaret frem mod Nato-målet i 2030.

/ritzau/