Vicestats- og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er indlagt efter et ildebefindende.

Det bekræfter ministeren selv på Facebook.

Ifølge Ellemann blev han svimmel og fik hovedpine, og derfor røg han en tur på Rigshospitalet.

Han skriver dog, at der ikke var noget alvorligt at komme efter, og at han har det godt igen.

»Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende. Med svimmelhed og hovedpine. Jeg røg derfor en tur på Rigshospitalet for en sikkerheds skyld, hvor jeg er blevet undersøgt af det meget kompetente og venlige personale,« skriver han og fortsætter:

»Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen. Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid.«

Opdateres …