»Hej, hej,« siger justitsminister Søren Pape (K) til mig og bevæger sig hurtigt gennem vandrehallen på Christiansborg bevæbnet med en plante.
Han ligner en, der skal til reception, og da jeg lidt senere snakker med nogle kamerafolk, kommer jeg i tanker om, at Alternativets Josephine Fock stopper i Folketinget, og at der er afskedsreception for hende ude i Alternativets grønne gang på Ridebanen.
Jeg smutter lige forbi, tænker jeg, for som medlem af Folketingets presseloge føler jeg mig jo i princippet inviteret til alle hyggelige receptioner.
Det er måske til debat, for da jeg finder lokalet, det foregår i, er jeg, så vidt jeg kan se, den eneste journalist, der er til stede. Til gengæld er der en del politikere fra andre partier, der godt vil sige pænt farvel til Josephine Fock. Ud over justitsministeren omfatter det Christina Egelund fra LA, Benny Engelbrecht fra S og Pelle Dragsted og Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.
Johanne Schmidt-Nielsen har endda sin søde baby, Lily, med i en bæresele. Lily ser ud til at have arvet sin mors evne til at give sit besyv med, for hun kommer med muntre lyde på strategiske tidspunkter undervejs i talerne - især da Josephine Fock nævner de tre bundlinjer, hun går meget op i. Det gør Lily åbenbart også.
Josephine Fock er slet ikke en hvem som helst. Hun var med til at stifte partiet sammen med Uffe Elbæk. Men før det havde hun arbejdet i hans valgkamp-team. Og det kan hun godt huske. Hun mener dog, at hun kun nåede at få ophængt syv-otte Elbæk-plakater.
Til gengæld kom hun helt ind i inderkredsen af Alternativet.
»Og der var vi ikke ret mange. Vel egentlig kun os to og Rasmus (Nordqvist, red.)« siger Uffe Elbæk, der tydeligt erindrer partiets første pressemøde.
»Vi syntes, det var så stort, og vi havde booket et stort lokale i al hemmelighed og lavet en dækhistorie, for at det skulle komme som en total overraskelse. Der kom også nogle journalister, og vi fremlagde vores politiske ideer, og jeg spurgte, om der var spørgsmål. Så blev der stille,« husker Uffe Elbæk.
»Jeg synes slet ikke, medierne fangede historien. Jeg havde regnet med en forside næste dag om 'bøssepartiet'. For vi sad jo der. To bøsser og en lesbisk. Men det var der ikke nogen, der gjorde noget ud af,« siger Uffe Elbæk.
Jeg fanger Elbæks blik og laver et tegn med hånden, som om jeg skriver på en usynlig blok.
»Ja, skriv det endelig,« lyder det fra statsministerkandidaten.
Senere siger Josephine Fock til mig, at nu bliver det jo for alvor et bøsseparti, nu hvor der ikke længere er en lesbisk.
Så sent som i august 2017 sagde hun til tv2.dk, at hun drømte om at blive finansminister. Nu skal hun være direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp, Rasmus Nordqvist vil i Europa-Parlametet, og Uffe Elbæk, der for ikke så længe siden ville gå af som partileder, vil nu være statsminister. Men sådan er det. Man skal være på dupperne for at følge med.
Josephine Fock er rigtig glad for, at så mange møder op fra andre partier.
»Jeg var rigtig glad for at opdage, at vi kunne snakke så godt på tværs af partier og have det så godt med folk, man er helt uenig med. Det havde jeg ikke prøvet før,« siger Josephine Fock.
