Tre udvalgsspørgsmål, 12 citater i landsdækkende medier og fravær ved to tredjedele af afstemningerne på Christiansborg.

SF's familie- og forbrugerordfører, Ina Strøjer-Schmidt, har umiddelbart mindre travlt end andre af sine nyvalgte folketingskollegaer.

Den 32-årige kvinde blev valgt til Folketinget ved sidste valg og har således siddet godt et år inde på Christiansborg. B.T. ringede til en række politiske kommentatorer for at få en vurdering af hendes politiske arbejde.

»Det ringer slet ikke en klokke,« siger Søs Marie Seerup, politisk kommentator, da B.T. spørger, om hun har hørt om Ina Strøjer-Schmidt.

Ina Strøjer-Schmidt er det eneste medlem af Folketinget, som ikke har et profilbillede på Folketingets hjemmeside.
Ina Strøjer-Schmidt er det eneste medlem af Folketinget, som ikke har et profilbillede på Folketingets hjemmeside.
Vis mere

Samme svar får man også hos politisk kommentator Jarl Cordua, der er vært på Berlingske Tidendes podcast 'Cordua & Steno'.

»Ina-hvem siger du?« lyder svaret.

Sammenligner man Ina Strøjer-Schmidt med hendes politiske kollegaer, så er den umiddelbart synlige mængde af parlamentarisk arbejde, hun udfører, også betydeligt mindre.

I løbet af det sidste år har SF's ligeledes nyvalgte Astrid Carøe stillet 59 parlamentariske spørgsmål. Altså diverse udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål og såkaldte §20-spørgsmål til de forskellige ministre.

Signe Munk – også nyvalgt SF'er – er oppe på hele 112 spørgsmål og Charlotte Broman Mølbak, en helt tredje nyvalgt SF'er, ligger på 46 spørgsmål.

Til sammenligning har Ina Strøjer-Schmidt stillet tre udvalgsspørgsmål. Det seneste helt tilbage i marts.

»Det virker meget til den passive side,« siger Søs Marie Seerup og fortsætter:

»SF har jo netop fået rigtigt mange nye medlemmer ind, som flere af os kommentatorer jo følger for at lære dem at kende. Men rigtigt mange af dem er også meget aktive på mange måder, så derfor har vi også lært dem at kende.«

Ina Strøjer-Schmidt har været fraværende 213 gange ved Folketinget 331 afstemninger i det forgangne folketingsår.
Ina Strøjer-Schmidt har været fraværende 213 gange ved Folketinget 331 afstemninger i det forgangne folketingsår. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Er du overrrasket over, at du slet ikke kender hende her?

»Ja, det er jeg faktisk,« siger Søs Marie Seerup.

Jarl Cordua forklarer, at Ina Strøjer-Schmidts ordførerskaber ikke hører til blandt de tungeste.

»Jeg har lidt nogle partier mistænkt for at konstruere nogle ordførerskaber i den lette ende, som ikke er så synlige. Mange af de nyvalgte bruges også som 'stemmekvæg',« siger Jarl Cordua.

Ina Strøjer-Schmidt har i løbet af det sidste år, hvor hun har siddet i Folketinget, stillet betydeligt færre politiske spørgsmål og deltaget i færre afstemninger end sine andre nyvalgte kollegaer.
Ina Strøjer-Schmidt har i løbet af det sidste år, hvor hun har siddet i Folketinget, stillet betydeligt færre politiske spørgsmål og deltaget i færre afstemninger end sine andre nyvalgte kollegaer. Foto: Ida Guldbaek Arentsen
Vis mere

Begrebet 'stemmekvæg' er et politisk slangudtryk, der ofte bruges om unge politikere, der får mange stemmevagter i folketingssalen. Her skal de så sidde og stemme, alt efter hvad deres folketingsgruppe har vedtaget, der skal stemmes.

Typisk er partiformænd, gruppeformænd og meget synlige politikere ikke meget til stede i salen, når der skal stemmes. Folketingets partier indgår således i uformelle 'clearingsaftaler', hvilket betyder, at der kun møder politikere op i netop det antal, så styrkeforholdet i Folketinget bevares forholdsmæssigt.

På den måde kan de politikere, der ikke stemmer i salen, passe deres andre politiske opgaver.

Men også her har Ina Strøjer-Schmidt væsentligt mere fravær end andre nyvalgte kollegaer. Hun har været fraværende ved 213 afstemninger ud af i alt 331 i løbet af folketingsåret 2019-2020.

Til sammenligning har de førnævnte SF'ere Signe Munk, Astrid Carøe og Charlotte Broman Mølbak været fraværende henholdsvis 111, 39 og 103 gange.

En statistik, der overrasker Jarl Cordua.

»Jeg kan ikke forstå, at hun kan være væk to tredjedele af afstemningerne. Sådan en fraværsprocent er som regel forbeholdt partitoppen. Afstemningerne er afgjort en 'backbencher-opgave',« siger han.

Mediepleje er også en væsentligt opgave for folkevalgte.  Ina Strøjer-Schmidt er i det seneste år citeret to gange i landsdækkende morgenaviser og tre gange i artikler på dr.dk.

Desuden har hun samlet været citeret fem gange i Radioavisen og TV Avisen. Hun har slutteligt udtalt sig to gange i det politiske medie Altinget. Alt i alt en gang månedligt cirka.

Hendes politiske Facebook-profil er desuden kun opdateret 12 gange siden 1. april i år.

B.T. har i forbindelse med produktionen af denne artikel talt med adskillige kilder, der har kendskab til Ina Strøjer-Schmidts politiske arbejde.

B.T. erfarer således, at det er meget sjældent, at Ina Strøjer-Schmidt søger rådgivning hos partiets rådgivere på Christiansborg. Hverken i pressemæssige eller politiske sammenhænge. Modsat hendes politiske kollegaer.

Christian Rostbøll, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er overrasket over oplysningerne. Ina Strøjer-Schmidt ønsker ikke at udtale sig til denne artikel, og det kritiserer han også.

»Jeg kender jo ikke alle detaljerne for hendes arbejde. Jeg synes dog, det lyder mærkeligt og som en meget lille arbejdsindsats for de ting, som medlemmer af Folketinget normalt arbejder med,« siger han og fortsætter:

»Hun bør stille op og forklare sig over for pressen og vælgerne. Vælgerne skal jo kunne tage stilling til, om hun skal genvælges, og har krav på to ting. For det første hvad hendes politiske standpunkter er, men også at få indblik i hendes arbejdsindsats. Det har man en demokratisk forpligtigelse til,« siger Christian Rostbøll.

Ina Strøjer-Schmidts vej til Folketinget var ellers en ren David mod Goliat-fortælling. Hun var et særdeles ubeskrevet blad, da hun stillede op som folketingskandidat sidste år. Ikke mindst i sit eget parti.

Hun stillede op i SF's lokalafdeling i Rødovre, hvor hun stod over for en umiddelbart nærmest umulig opgave om at sikre sig en plads i Folketinget. Hun var blandt andet i konkurrence med SF's flagskib i Gladsaxe, Serdal Benli.

Benli er tidligere næstformand i SF, nuværende 1. viceborgmester i Gladsaxe Kommune og var suppleant i Folketinget for Holger K. Nielsen, der kun lige akkurat snuppede en plads i Folketinget, da han slog Benli med sølle 20 personlige stemmer ved valget i 2015.

Med Holger K. Nielsen på pension var banen kridtet op for Benli. Den 41-årige SF'er sad tungt på de socialistiske stemmer i Gladsaxe. Ikke mindst også indvandrerstemmerne. Han var derfor SFs absolutte spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds til valget i 2019.

Både i Benlis politiske bagland og på SF's kontorer på mellemgangen på Christiansborg havde man på selve valgaftenen ingen andre forventninger, end at Serdal Benli skulle have en stol og et kontor i Folketinget.

Eneste mulige trussel mod Benli var Vivi Nør Jacobsen, som også stillede op i København, men reelt regnede ingen med hendes chancer.

Men på valgaftenen ramte kæberne gulvet til SF's valgfest. Serdal Benli fik lidt over 3.000 personlige stemmer. Ina Strøjer-Schmidt fik derimod 4.512 personlige stemmer. Benli havde fået baghjul.

Da forbløffelsen havde lagt sig, spurgte SF's partiapparat sig selv om to ting: Hvordan kunne Benli tabe? Og hvem pokker var Ina Strøjer-Schmidt?

Forklaringerne internt i SF er flere. Nogle forklarer, at Ina Strøjer-Schmidt skrev et hav af læserbreve til alle de små lokalblade, som uddeles i København.  Desuden havde hun angiveligt hængt store personlige bannere op på de helt rigtige steder i den storkøbenhavnske morgentrafik.

Andre forklarer, at Ina Strøjer-Schmidt havde bygget sin egen digitale kampagne med målrettede annoncer på især Facebook, og at hendes mange 'hverken for eller imod'-svar snød algoritmerne på mediernes kandidat-tests. Derfor dukkede Ina Strøjer-Schmidt meget ofte op som en af de kandidater, man havde mest tilfælles med, hvis bare man var en smule venstresnoet.

I hvert fald var hun en af de mest populære kandidater i netop de tests på TV 2's og DR's hjemmesider.

Efter valgkampen udbrød der lokal ballade i SF's københavnske lokalafdelinger, da flere dele af partiet ville have indsigt i, hvor de forskellige folketingskandidater fik deres kampagnepenge fra.

Ikke mindst da Ina Strøjer-Schmidts kampagne så dyrere ud, end det beskedne kampagnebeløb fra SF København rakte til.

Hendes personlige midler så heller ikke ud til at være overvældende, selvom hun har arbejdet som konsulent i et år efter hun færdiggjorde  sin kandidatuddannelse fra RUC i 2017. Hun var sågar i virksomhedspraktik i SF på Christiansborg under sin arbejdsløshed.

Den lokale strid om regnskaberne for de lokale kandidater omhandlede dog flere kandidater end Ina Strøjer-Schmidt. B.T. har desuden været i kontakt med formanden for SF's storkreds i Københavns Omegn, som understreger, at Ina Strøjer-Schmidts kampagneregnskaber ikke på nogen måde bryder loven.

Hverken Ina Strøjer-Schmidt eller SF's partiformand, Pia Olsen Dyhr, har ønsket at udtale sig til denne artikel.

OPDATERING:

Efter denne artikel er blevet bragt er Ina Strøjer-Schmidt vendt tilbage med en række skriftlige kommentarer.

Hun forklarer blandt andet, at grunden til at hendes fravær ved afstemningerne skyldes, at hun ikke bliver vagtsat der. Desuden har hun været medlem af Nordisk Råd.

»Det er kun nødvendigt, at en mindre del af folketingsmedlemmerne stemmer ved afstemningerne. Om jeg skal stemme, får jeg besked på dagen inden, det bestemmer jeg ikke selv. Jeg var desuden syg i december sidste år og har indtil for nyligt været medlem af Nordisk Råd, hvor møder holdes på skift i de nordiske lande, hvilket er grunden til, at jeg har været tilstede ved færre afstemninger,« siger hun og forklarer desuden at hun ikke har prioriteret de nationale medier:

»Jeg har koncentreret mig mere om de lokale medier i min valgkreds end de nationale medier,« siger hun.

En anden grund til Ina Strøjer-Schmidts mangel på synlige politiske resultater er, at hun har arbejdet med politiske udspil, som først er på vej ud over rampen indenfor få uger.

»Der har ikke været særlig meget lovarbejde på mine ordførerområder, og derfor har jeg også stillet færre spørgsmål. Jeg har i stedet udarbejdet politik på mine ordførerskaber og prøver på den måde at få politik igennem. Nogle af de politiske forslag som jeg har udarbejdet er f.eks. lige blevet godkendt af folketingsgruppen i denne uge og vil blive offentliggjort i næste uge. Ligesom der vil komme to andre udspil snart. Der er rigeligt at se til, jeg arbejder mindst 70 timer hver uge,« forklarer hun.