Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tidligere videnskabsminister Helge Sander brød muligvis reglerne, da han de første ti måneder som minister af og til lånte en penthouselejlighed på Kgs. Nytorv.

Det siger tre juridiske eksperter efter at BT i dag kan afsløre at Helge Sander overnattede gratis i lejligheden han lånte af Fritz Schur ind i mellem fra slutningen af november 2001 til september 2002.

Offentlige ansatte – det gælder også ministre – må ifølge vejledningen God Adfærd i det Offentlige fra Moderniseringstyrelsen kun modtage mindre gaver, som en bog eller lidt vin, og kun ved særlige lejligheder.



- Lån af sådan en lejlighed er langt over, hvad han må modtage som gave. Hvor alvorligt sagen er, afgøres af, hvor meget han reelt var i lejligheden. Selvfølgelig må man godt låne en lejlighed en weekend af en ven, men hvis han har været der mere eller mindre permanent og det har været over 10 måneder, så er det en gave af en værdi på måske 100.000 kr., siger Jørgen Albæk Jensen, professor i forvaltningsret fra Aarhus Universitet.

Professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School, Claus Haagen Jensen, kalder lånet af lejligheden "ekstra betænkeligt” fordi Sander samtidig udpegede Fritz Schur til en bestyrelsespost.

- Jeg mener ikke, at ministeren må overnatte gratis i sådan en lejlighed. Det er over grænsen for, hvad han må tage imod. Det er så ekstra betænkeligt, når Sander kort efter udpeger ham til formand for et statsligt råd, hvor man i den grad kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er en post, Schur har de faglige forudsætninger for, siger han til BT fredag.



Lektor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet, Sten Bønsing, siger:

- Det er en gråzone. Selvfølgelig må man få gaver fra venner og familie. En gave kan også være at låne en lejlighed en nat af en ven. Det svære er altid at tage stilling til situationer, hvor vennen eller familien også har relationer til ens funktion som offentligt ansat eller minister, siger Sten Bønsing.

Andre læser også