Flere eksperter og organisationer kommer nu med deres bud på, hvad regeringens kommende hjælpepakke til danske skolebørn skal indeholde.
I går lovede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at regeringen ville komme med et udspil, som skulle sikre, at danske skolebørn ville indhente den læring og de færdigheder, som de er gået glip af ved at blive hjemme fra skole.
Pernille Rosenkrantz-Theil nævnte selv, at en mulighed var, at man i en periode kunne lave en model i klasserne, hvor der er to voksne til stede.
Det bakker Ane Qvortrup, der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og har fulgt mange skolebørn under nedlukningen i forbindelse med sin forskning, varmt op om.
»Støtte til en ordning med to lærere eller en pædagog og en lærer er et rigtigt godt bud på et værktøj til at støtte børnene,« siger hun og fortsætter:
»De mindre børn har især brug for en oplevelse af sikkerhed i skolen, og to voksne vil gøre det nemmere at få hjælp med de spørgsmål, som de har. Lærerne vil også have flere ressourcer og mere tid til hver enkelt elev,« siger Ane Qvortrup.
Ane Qvortrup udtalte onsdag til B.T. at hun mener, at de mindste elever især er ramt på deres glæde ved at gå i skole, og at de døjer med en oplevelse af, at de ikke er gode til at lære noget. Det problem overskygger det rent faglige læringstab, som nedlukningen har forårsaget, mener hun.
Hun påpeger også, at udfordringerne kan være meget forskellige fra skole til skole. Derfor er det vigtigt, at skolerne kan udnytte de ekstra ressourcer, som regeringen stiller til rådighed, forskelligt.
»Skolerne har forskellige udfordringer alt efter elevsammensætning og kommune. Derfor bør der være en vis frihed til at bruge ressourcerne, hvor skolen har et behov. Omvendt skal der også være nogle klare rammer sat op for skolerne om, hvad der forventes. Der kunne være nogle faste muligheder, som skolerne så kan vælge ud fra,« siger Ane Qvortrup.
Skolelederforeningen mener også, at regeringens udspil bør give skolerne et ret frit spillerum til selv at vælge, hvad netop deres elever har behov for.
»De mindste børn bør tilbage i skolen hurtigst muligt, men selve nødundervisningen bør fortsætte frem til sommerferien. Det vil sige, at skolerne skal kunne afvige fra det normalt fastsatte skoleskema og så sætte ind der, hvor deres elever har brug for det,« siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
»Der er behov for en vis økonomisk frihed for de enkelte skoler, da eleverne kan have meget forskellige behov på de enkelte skoler,« siger Hjortdal.
Foreningen Skole og Forældre har samme synspunkt.
»Børnene skal tilbage til en hverdag, der fungerer, men ikke nødvendigvis et fast skoleskema. Det er vigtigt, at skolerne får mulighed for selv at kunne sætte ind der, hvor der er behov for det, da børnenes behov er forskellige fra skole til skole,« siger Cecilie Harrits, næstformand i Skole og Forældre.
Nogle forskelle, som skolerne kunne opleve, er for eksempel, at det er meget relevant at styrke sprogundervisningen på skoler med mange tosprogede elever.
Andre steder kan det give mening at sætte stærkt ind i de mindste klasser, som på grund af nedlukningen ikke har fået oplevelsen af, hvad det vil sige at gå i en klasse og være en del af et fælles undervisningsmiljø.
Regeringens coronarestriktioner for en lang række områder varer officielt frem til og med 28. februar efter at regeringen torsdag aften forlængede dem.
Dog kan det blive realistisk, at de mindste skoleklasser vender tilbage til skolen hurtigere. Regeringens egne rådgivere har flere gange i B.T. udtalt, at netop den del af åbningen er realistisk 8. februar.
Statsminister Mette Frederiksen sagde således også på pressemødet hertil aften, at Statens Serum Institut netop nu regner på mulighederne for, at de yngste klasser kan komme i skole igen.
Regeringen ville melde ud om de beregninger i starten af den kommende uge.
