Risikoen for en konflikt med lockout og strejker nærmer sig nulpunktet, efter at der er blevet indgået store forlig på det kommunale og regionale område. Men slagsmålet om den betalte spisepause i staten kan fortsat skabe problemer, vurderer eksperter.
Chefforhandler for lønmodtagerne, Anders Bondo Christensen, var en glad mand, da han fredag formiddag - efter en lang nats forhandlinger - kunne meddele, at man havde indgået et forlig om en overenskomst for de 500.000 kommunalt ansatte – med en ramme på 8,1 procents stigning i løn.
Dermed fulgte kommunerne i hælene på regionernes forlig, der havde samme lønramme. Og derved er næsten to ud af tre forlig hjemme. Tilbage mangler kun et forlig om en ovenskomst for de statsansatte, hvor en af stridens kerner er akademikernes betalte frokostpause samt et delforlig i regionerne.
Men selv om det store forlig med staten mangler, så er risikoen for den længe varslede storkonflikt så godt som aflyst, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, professor Emeritus, Flemming Ibsen:
»Jeg tror, at konfliktbarometeret er faldet voldsomt nu. Jeg tror faktisk, at man kan lykkes med at komme hele vejen rundt og få forlig«, siger han og uddyber:
»Man fik et gennembrud på lærerområdet, og det var det, der løste op for at få et kommunalt forlig. Så mangler man det sidste på det regionale område, som ikke er tilfreds med den garanti, man har givet på spisepauser. Men den tror jeg også, man får hjem«.
Ifølge Flemming Ibsen ser man tit en domino-effekt i forligssituationerne, hvor ét forlig baner vejen for det næste forlig og så videre. Så selv om der fortsat er ballade på det statslige område, hvor akademikerne ønsker at få skrevet retten til en betalt frokostpause ind i overenskomsten, så de ikke mister den, og der derfor potentielt fortsat kan opstå en konflikt på det statslige område, så tror Flemming Ibsen ikke, at det vil ske:
»Jeg har svært ved at se, at man kan lave en konflikt grundet en spisepause. Det tror jeg bliver svært at forklare det danske folk,« siger han og tilføjer, at det normalt er uenighed om lønrammen, der kan udløse den helt store konflikt, men den er allerede faldet på plads i de to forlig, der er indgået.
Arbejdsmarkedsforkser Bent Greve fra Roskilde Universitet er enig i, at Danmark formentlig slipper for en stor konflikt.
»Når der nu ligger et delforlig på det regionale område og et stort forlig på det kommunale område, så lægger det et enorm pres på de statslige forhandlere om at finde en løsning,« siger han til TV2.
Selv om fagforbundene i staten forhandler efter en ’musketer-ed’, så er der ifølge Flemming Ibsen ikke bred opbakning til en konflikt grundet akademikernes frokostpause. LO har meddelt, at man ikke vil gå i konflikt grundet uenigheden om frokostpausen.
Derved kan akademikerne, ifølge Flemming Ibsen, blive presset til at godtage en anden garanti for, at den betalte spisepause forbliver uberørt.
Dog har forbundene, der forhandler med staten, også den fordel, at forhandlingerne er de første for innovationsminister Sophie Løhde (V).
»Jeg tror, hun vil gøre meget for at lande det her, så hun kan sige, at hun og alle de andre har sikret arbejdsfred de næste tre år. Det vil næppe pynte særlig meget på hendes cv, hvis hun alene skal ud i en konflikt, fordi det statslige område ikke kan landes,« lyder vurderingen fra Flemming Ibsen.
