Radikale Venstres nye medieudspil er i strid med både menneskerettigheder og persondataloven. Det vurderer flere eksperter, som B.T. har talt med.
Sagen er, at Radikale Venstre i deres medieudspil vil stille krav om, at alle public service-produktioner – for eksempel i DR – og film produceret af Det Danske Filminstitut skal udarbejde et såkaldt mangfoldighedsregnskab.
Her skal man registrere meget personlige oplysninger om centrale medarbejdere og medvirkende. Herunder »køn, etnicitet, alder, social baggrund, funktionsevne, seksuel orientering/kønsidentitet, geografi osv.«, står der i udspillet.
Men sådan et mangfoldighedsregnskab vil være i strid med både den danske persondatalov, EU-lovgivning og menneskerettighederne om retten til privatliv, siger eksperter.
»Jeg synes det er ret vildt. Jeg kan ikke se, hvordan det kan være lovligt,« siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i international ret ved Syddansk Universitet.
»Man skal have en god grund til at indsamle ansattes personlige oplysninger. For eksempel kan man ikke få løn, hvis ikke man deler sine bankoplysninger. Men der er ikke en god grund til at oplyse seksualitet eller etnicitet,« siger han.
Niels Vase, advokat og partner i advokatfirmaet Hjulmandkaptain og ekspert i Databeskyttelsesloven, er enig.
»Når vi taler om personers seksualitet, så er vi helt ude i det alleryderste, som loven netop skal beskytte. Uanset hvad hensigten er, så helliger det ikke midlet. Jeg har svært ved at se, at man kan gøre det inden for lovens rammer,« siger Niels Vase.
Selv hvis registreringen gøres frivilligt, strider det mod loven.
»Hvis det ikke er direkte relevant, så bliver det krænkende at blive spurgt til,« siger Ayo Næsborg-Andersen.
»Selvom det er frivilligt, så kan det stadig være et pres. For eksempel hvis en person meget gerne vil have en rolle i en film, så er det karrierefremmende at give samtykke til at registrere sin seksualitet, etnicitet eller lignende. Her er det ikke et jævnbyrdigt ansættelsesforhold,« siger Niels Vase.
Niels Vase forklarer, at for mange er disse oplysninger er beskyttet ved lov. Han nævner for eksempel, at en homoseksuel person kan risikere at blive udstødt fra sin familie, hvis religion og livsanskuelse ikke tillader homoseksualitet.
»Nogen er jo helt åbne med de her oplysninger. For andre er det helt centralt, at man kan holde dem for sig selv. Det er faktisk ganske fornuftigt,« siger Niels Vase.
Uanset hensigten med et mangfoldighedsregnskab er det ikke tilstrækkelig årsag til at bede om strengt personlige oplysninger, forklarer Ayo Næsborg-Andersen.
»Man kan godt sige, at det er en pæn tanke. Men her skal man afkræve de involverede fortrolige og følsomme oplysninger, som de måske aldrig har delt med andre. Det har intet med deres konkrete arbejde at gøre, så det er ikke grund nok,« siger Ayo Næsborg-Andersen.
En enkelt ekspert, som B.T. har talt med, er dog ikke afvisende over for, at man kan producere et mangfoldighedsregnskab inden for lovens rammer.
»Det kræver en lovændring, men hvis man for eksempel strikker det sammen, så det kun gælder de medvirkende og centrale ansatte på en konkret produktion, så tror jeg godt, man kan gennemføre det inden for rammerne af GDPR-lovgivningen,« siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i databeskyttelse.
B.T. har i to dage forsøgt at få et interview med Zenia Stampe, som er Radikale Venstres medieordfører. Hun har sendt en sms, men vil ikke stille op til interview grundet ferie.
»Ordningen skal selvfølgelig indrettes på en måde, så den overholder både GDPR og menneskerettighederne. Vi har hentet inspiration fra Norge og Sverige, så jeg er sikker på, at det er muligt at finde en model, der respekterer privatlivets fred,« skriver Zenia Stampe.
B.T. ville gerne have spurgt, hvordan Radikale Venstre forestiller, at ordningen kan implementeres uden at bryde loven, og desuden høre om hvilke, ordninger i Sverige og Norge der har inspireret udspillet, men det har ikke været muligt.
