Afgifter på energi skal indrettes anderledes, hvis der ikke skal mangle penge i statskassen, mener Klimarådet.
Selv om Danmark har et mål om at skifte olie, kul og naturgas ud med vind, sol og bioenergi, så mangler den afgørende plan for, hvordan det skal lade sig gøre økonomisk.
Det mener økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard og professor i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen, der også er vismand i Det Økonomiske Råd. Det skriver Politiken.
De to påpeger, at der vil være et milliardstort hul i statskassen, når Danmark skal gøres grønnere og går glip af de nuværende energi- og miljøafgifter.
Senest i 2030 bør de nuværende afgifter indrettes på en måde, så de i højere grad tilskynder til brug af grøn energi.
Ellers kan Danmark ikke være sikker på at nå målet om at blive fossilfrit i 2050, mener Peter Møllgaard.
- Det er nødvendigt, at politikerne kommer i gang snart, fordi det kræver en gradvis indfasning, hvis forbrugere og erhvervsliv skal have tid til at omstille sig til de nye afgifter, siger han til Politiken.
Alene i 2015 havde statskassen indtægter fra miljø- og energiafgifter for 39 milliarder kroner, fremgår det af en analyse fra Klimarådet.
Det Økonomiske Råd har blandt andet foreslået en markant sænkelse af afgiften på el, der i stigende grad kommer fra vind og andre vedvarende energikilder.
- Danmark har vedtaget et mål om at udfase fossile brændsler. Men de nuværende afgifter giver forkerte incitamenter.
- Det er et særligt problem, at afgifter på olie og gas er mindre end afgifterne på el, der i stigende grad er grønt, siger Lars Gårn Hansen.
På transportområdet er regeringen i et vist omfang gået i gang. En kommission skal se på, hvordan benzin- og dieselbiler kan udfases, uden at staten mister milliarder af kroner om året i afgifter.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser over for Politiken, at "det danske velfærdssamfund går under", fordi afgifterne fra de fossile brændsler tørrer ud.
Han kalder det klogt at sænke elafgiften yderligere. Ministeren lufter muligheden for at tage penge fra det økonomiske råderum. Det er groft sagt det offentliges økonomiske overskud.
- Vi vil selvfølgelig i valgkampen løfte sløret for, hvordan vi foreslår at bruge det råderum, der er nu og frem til 2025.
- Et element, der kan komme i spil, er energibeskatning. Men det har jeg ikke mandat til at sige, kommer til at ske, siger han til Politiken.
/ritzau/
