Man behøver ikke at være dansk statsborger for at stemme til kommunalvalget. Og dét udnytter flere partier.
Lige fra De Radikale over Venstre føres der valgkamp på flere forskellige sprog - heriblandt tyrkisk, persisk, tysk, hindi og spansk.
Et eksempel på den type valgkampsmateriale kan du se herover fra Venstre, der fører valgkamp på sprog som spansk, italiensk, polsk og rumænsk.
Spørger man integrationsekspert Henrik Kokborg, så er der tale om en kedelig tendens fra partierne.
»Når politikere begynder at føre valgkamp på arabisk eller tyrkisk, signalerer de, at man godt kan deltage i demokratiet uden at være en del af det danske sprogfællesskab,« advarer Kokborg.
Han fortsætter:
»Det synes jeg er en farlig vej, for på sigt risikerer vi at få to slags demokratier – et dansksproget og et parallelt.«
Omvendt finder valgforsker Ulrik Kjær tiltagene positive, fordi de bidrager til at højne valgdeltagelsen blandt de udenlandske befolkningsgrupper.
Han fortæller til B.T., at det er hver tiende vælger til kommunalvalget, der ikke har dansk pas:
»Så der er i den grad noget på spil - særligt i kommuner med en høj koncentration af udenlandske borgere kan det ligefrem resultere i mandater.«
Ifølge den tidligere socialrådgiver Ali Aminali, der selv er født i Iran, er der dog en risiko for, at kandidater siger én ting på deres modersmål - og noget andet på et andet sprog.
»Der kan for eksempel være en kandidat, der giver udtryk for, at de kan skaffe folk statsborgerskab, selvom det er forkert. Så det kan være misvisende og ligefrem antidemokratisk,« siger Aminali.
Han påpeger, at det »selvfølgelig« er positivt, at flere deltager i demokratiet.
Her ses et eksempel på et valgkampsopslag, hvor en Radikale Venstre-kandidat på urdu skriver: 'Partiet, der støtter udlændinge i Albertslund Kommune. Radikale Venstres kandidat Muzaffar Ahmed'.
»Men det er enormt ærgerligt, at man ved at undlade at lave valgmateriale på dansk fastholder ideen om, at der er tale om en 'særlig gruppe,' som på en måde faktisk står udenfor demokratiet,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Så det er klart negativt, at der bliver ført valgkamp på et andet sprog end dansk. En del af det at være dansk er jo også sproget.«
Radikale Venstre er et af de partier, der har gjort sig bemærket ved at hænge valgplakater op på hele ti forskellige sprog.
Partileder Martin Lidegaard deler nemlig valgforskerens ønske om, at »så mange internationale beboere som muligt skal deltage i valget.«
»De bor i Danmark, de er borgere i deres kommuner, og det er ekstremt vigtigt, at de bruger deres rettigheder, ligesom danskere gør,« siger han til det engelsksprogede medie The Copenhagen Post.
Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen står også på mål for valgmaterialet.
»Det er mennesker, der også betaler kommuneskat, der er med til at finansiere vores velfærd. Dem vil vi gerne have i tale,« siger han til B.T.