Det var historisk da USA, Danmark og Grønland i sidste uge underskrev en aftale om sikkerheden i Grønland. 

Den nye aftale minder dog i store træk om den tidligere forsvarsaftale fra 1951. 

Det får Iselin Németh Winther, som er forsker i geo- og sikkerhedspolitik i Arktis ved Fridtjof Nansen Instituttet, til at mistænke Donald Trump for at have en bagtanke med den nye aftale. 

Til Nettavisen fortæller hun, at præsidenten kan fremstå som en, der har styr på den overordnede sikkerhed.

»Trump kan vise, at han tager ansvar for både amerikansk og arktisk sikkerhed. Grønland har selvfølgelig noget at sige om amerikansk sikkerhed, men der er andre områder, der har større værdi,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at den amerikanske præsident muligvis bruger aftalen til at vise, hvem der har det sidste ord, og samtidig kan fremstille den som en udenrigspolitisk sejr.

Den nye aftale adskiller sig dog på ét væsentligt punkt.

Den gamle aftale fra 1951 var gyldig, så længe NATO er i kraft. Den nye aftale har derimod ingen udløbsdato.

»På denne måde kan den overleve NATO. Det flytter fokus fra NATO til en trilateral aftale. Det er i tråd med Trumps skepsis over for multilaterale aftaler,« fortæller forskeren til Nettavisen.

Den nye aftale giver øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland og bekræfter samtidig dansk suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.

Den blev underskrevet tirsdag af statsminister Mette Frederiksen, Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og USAs præsident Donald Trump. Det skete i New York i forbindelse med FNs Generalforsamling.