Det vil formentlig kræve en grundlovsændring at sætte handling bag kravet fra politikere på Christiansborg om at få Grimhøj-moskéen lukket.
Sådan lyder vurderingen fra lektor i forvaltningsret, Pernille Boye Koch fra Roskilde Universitetscenter.
»Som udgangspunkt skal der en grundlovsændring til. Derfor er de her politiske diskussioner lidt pudsige,« siger hun med henvisning til udtalelser fra De Konservative og Dansk Folkeparti, som endnu engang kræver Grimhøj-moskéen i det vestlige Aarhus lukket.
Kravet fra K og DF kommer, efter skjulte optagelser offentliggjort af TV2 søndag, viser en imam i moskéen prædike, at utro kvinder og mænd skal »stenes til døde«, mens jomfruer, som »begår hor« skal straffes med piskeslag.
SF's integrationsordfører Jacob Mark efterlyser »en målrettet indsats på tværs af partierne mod de antidemokratiske mørkemænd«, men afviser ikke et krav om lukning af moskéen. »Der er ingen hellige køer,« siger han.
Samtidig kalder integrationsminister Inger Støjberg (V) situationen på optagelserne »fuldstændig uhørt«, men tilføjer, at »der er jo regler for, hvor langt man kan gå«.
Ifølge lektor Pernille Boye Koch er det især grundlovens paragraffer om foreningsfrihed og religionsfrihed, som blokerer for politikernes ambitioner om at administrativt lukke Grimhøj-moskéen og foreningen bag.
»Lige præcis på det her område har vi en ret liberal regulering i Grundloven, også i sammenligning med eksempelvis Tyskland, som jo har et forbud mod eksempelvis Hizb ut-Tahrir og nazistiske foreninger. På grund af tyskernes historie slår de hårdere ned på organisationer, der arbejder for et totalitært samfund,« siger Penille Boye Koch, som forklarer, at den principielle diskussion om Grimhøj-moskéen juridisk set minder om tidligere politiske krav om at tvangslukke Hizb ut-Tahrir.
I begge sager er foreningsfriheden og religionsfriheden på spil, siger hun:
»Der må man også anerkende - om man så synes, det er rimeligt eller sympatisk eller ej - at man tildeles en lidt mere vidtgående ytringsfrihed, når det eksempelvis handler om en prædiken. Alle kan være enige om, at visse synspunkter er sympatiske, og du vil også finde danske, kristne trosretninger, hvor man siger de mest mærkværdige ting. Men det er ikke nødvendigvis afgørende«.
Imamen Abu Bilal, som optræder på de skjulte TV2-optagelser, har også tidligere været på kant med loven i sine udtalelser, efter han under en prædiken i Berlin kom med følgende udfald mod jøder: »Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt.«
Men ifølge lektor Pernille Boye Koch skal to ting efter dansk lov være opfyldt, før det lader sig gøre at tvangslukke en organisation som foreningen bag Grimhøj-moskéen eller eksempelvis Hizb ut-Tahrir.
»Først skal man vurdere, om der er tale om ulovlige udtalelser, og selv hvis man får en dom for at være eksempelvis racediskriminerende, så er det ikke engang sikkert, det er tilstrækkeligt. Det skal også gøres sandsynligt, at udtalelserne er udtryk for foreningens formål og virke som sådan. Det er den anden betingelse, der skal være opfyldt,« siger hun.
»Derfor er min umiddelbare tanke, at det ikke på stående fod ser ud til, at de ting er opfyldt, hvad angår Grimhøj-moskéen,« siger Pernille Boye Koch og tilføjer, at »der kan selvfølgelig i en efterforskning komme ting frem, som kan skærpe vurderingen.«
